mandag den 18. marts 2013

Pavens første ord fra balkonen


Brødre og søstre, god aften!

I ved, at konklavets opgave er at udnævne en biskop til Rom. Det kan virke som om mine brødre kardinalerne har fundet ham næsten helt ude ved verdens ende. Men her er jeg. Jeg takker jer for modtagelsen - bispedømmet Roma har sin biskop. Tak!

Allerførst vil jeg bede en bøn for vor emeriterte biskop Benedikt XVI. Lad os allesammen bede om, at Herren vil velsigne ham og at Jomfru Maria vil våge over ham.

(Forsamlingen beder Fader Vor, Hil dig, Maria og Ære være Faderen sammen med paven.)

Lad os nu begynde denne vej, bispedømmet Roms biskop og folk - Kirken i Rom som "førende i kærlighed". En vej præget af broderskab, kærlighed og tillid os i mellem. Lad os bede for hinanden. Lad os bede for hele verden for en stor søskendekærlighed. Jeg håber, at denne vej, som vi begynder i dag - og hvor min kardinalvikar for Rom som er her, bistår mig - skal bære frugt for evangeliseringen af denne smukke by.

Og nu vil jeg lyse velsignelsen. Men først beder jeg jer om en tjeneste. Før biskoppen velsigner folket, beder jeg om, at I beder til Herren - så folkets bøn kan velsigne mig ved at bede om velsignelse for jeres biskop. Lad os bede jeres bøn over mig i stillhed.

Efter en stille bøn med bøjet hoved, lyste paven velsignelsen. Efterfølgende sagde han:


Brødre og søstre, jeg forlader jer. Mange tak for modtagelsen. Bed for mig og på gensyn. Vi ses snart. I morgen vil jeg bede Jomfru Maria, om at hun vil værne om hele Rom.

God nat og hvil jer!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar