De første 12 brødre

Giottos billede af Pave Innocens III sammen med Frans
og hans første brødre (fra wikipedia.com)

Om kilderne

Det første og ældste “biografi” om Frans af Assisi er skrevet af broder Thomas af Celano. Thomas skrev to biografier om Frans – den første i forbindelse med Franses helgenkåring i 1228. Hans biografier er ikke biografier i moderne forstand, men hans fortællinger er vigtige kilder til at forstå Franses liv og virke.

Thomas af Celano blev franciskaner omkring år 1215. Vi ved faktisk intet om, hvad han foretog sig i de første år som broder, for hans navn dukker først op i forbindelse med en rejse til det nuværende Tyskland i 1221. Man regner med at Thomas var i Tyskland til omkring år 1223, hvorefter han vender tilbage til Italien igen. Thomas beskriver ret indgående Franses sidste leveår fra 1224 til 1226, hvor Frans dør. Thomas skriver selv, at disse optegnelser kun delvist er selvoplevet og devist historier, som han har hørt fra andre. Vi tror derfor, at Thomas ikke har været specielt tæt på Frans i hans sidste leveår.

Thomas beskriver Franses helgenkåring så indgående og levende, at han selv må have været til stede ved ceremonien. Formentlig er Thomas allerede på dette tidspunkt udvalgt af Pave Gregory IX som officiel forfatter af den første fortælling om Frans.

Den anden væsentlige kilde er Trebrødrelegenden. Denne fortælling er svær at datere. Den er dateret til 1246, men nogle mener, at den ikke er helt så gammel. Fortællingen har aldrig været en officiel fortælling for franciskanerne. Thomas af Celanos to fortællinger om Frans har sammen med Bonaventuras biografi gennem tiden været de eneste officielle biografier om Frans af Assisi. Først langt senere er andre biografier kommet til og er blevet anerkendt blandt franciskanere.

Trebrødrelegenden siges at være skrevet af de tre franciskanerbrødre Leo, Angelus og Rufinus. Vi ved med sikkerhed, at legenden kun har en forfatter, da fortælleformen hele fortællingen igennem er ens. Vi ved også, at denne forfatter ikke er broder Leo. Hans grammatik og skrivemåde er kendt fra andre sikre kilder og trebrødrelegenden matcher ikke Leos måde at fortælle på. Det er ikke utænkeligt, at broder Angelus kan være forfatteren, men derom er der mange meninger.

Frans og hans første brødre foran Laterankirken i Rom (eget billede).

Ukendt

Den første mand, der vælger at følge Frans af Assisi, ved vi ikke meget om. Thomas af Celano beskriver ham som en mand fra Assisi med et fromt og enkelt sind. Hans navn er ukendt og man regnes ikke officielt med blandt de første brødre. Man regner med, at han hurtigt forlod Frans igen.

Bernard af Quintavalle

Bernard af Quintavalle regnes som den første, der valgte at følge Frans. Han var en rig mand af en fornem familie i Assisi. Hans omvendelse og liv er udførligt beskrevet i flere historiske kilder. Bernard ville gerne følge Frans og Frans bad ham derfor sælge alle sine egendele og give pengene til de fattige. Bernard gjorde som Frans havde sagt, og han fulgte Frans i alt, indtil han i lydighed blev sendt ud for at missionere. Han døde omkring 1241-1246

Pietro af Cattani

Pietro af Cattani regnes som den anden, der valgte at følge Frans. Thomas af Celano nævner ham ikke ved navn, men fra andre kilder regner vi med, at det er Peitro, der er tale om. Pietro var en fattig jurist, der arbejdede ved San Rufinokirken i Assisi. I denne kirke kom Frans og Bernard for at læse i Biblen og på denne måde lærte Pietro Frans at kende. Pietro fulgte Frans og opnåede at blive vikar for Frans. Pietro døde i en ung alder i den 10. marts 1221.

Egidius

Egidius regnes som den tredje, der valgte at følge Frans. Egidius var en sund og rask ung bonde fra Assisiegnen. Det fortælles om Egidius, at han elskede manuelt arbejde, og at han altid var glad. Han var tilmed meget hjælpsom og var særlig omsorgsfuld overfor spedalske. Egidius var ikke så glad for bøger. Som ung bonde har han formentlig ikke kunnet læse. Egidius levede et langt, rigt og meget spændende liv, der er velbeskrevet i andre kilder. Han døde i 1262 og blev efterfølgende saligkåret.

Sabbatino, Morico og John af Capella

Nummer fire og fem skriver Thomas af Celano ikke noget om. Han nævner kun, at endnu en bliver tilføjet før Philip Longo bliver nummer seks. Udfra kilderne kan vi ikke præcist sige, hvem Thomas af Celano mener. Der er formentlig ikke tale om kun en enkelt person, men om hele tre personer: Sabbatino, Morico og Giovanni af Cappella, som bliver de næste i rækken. Trebrødrelegenden fortælle om disse tre brødre og beskriver dem, som de 3 næste i rækken, så gruppen nu består af Frans og 6 brødre.

Philip Longo

Philip Longo regnes som den næste broder. Thomas af Celano skriver, at gruppen med Philip kom op på syv i alt. Philip kom fra byen Atri, og han var ikke en lært mand. Man fortæller om ham, at hans kunne prædike med en særlig sødme og finde den inderste mening i den Hellige Skrift på trods af, at han ikke var en lærd mand.

Philip stod clarisserne særligt nær. Det fortælles, at han gennem hele sit liv mange gange besøgte Clara og hendes søstre i klosteret i Assisi.

Giovanni af Saint Constantia, Barbaro, Bernardo Viridante og Angelo Tancredi

De næste i rækken er Giovanni af Saint Constantia, Barbaro, Barnardo Viridante og Angelo Tancredi. Man ved ikke meget om disse fire brødre og flere kilder antyder, at ikke alle fire var med fra begyndelsen. Om Angelo Tancredi fortælles det, at han først i 1223 sluttede sig til Frans.

Sylvester

Trebrødrelegenden fortælle om også om præsten Sylvester. Som præst modtager han en del af de penge, som Bernard af Quintavalle forærer væk. Samtidig virker han som præst i samme kirke som Pietro af Cattani arbejder i. Trebrødrelegenden fortæller om Sylvester, at han først på et senere tidspunkt sluttede sig til Frans og de andre brødre. Han regnes dog som tilhørende kredsen omkring Frans fra et meget tidligt tidspunkt. Sylvester regnes også som den første præst, der sluttede sig til Frans.

Sylvester bliver en af de brødre, der står Frans nærmeste. Sylvester holder af fattigdommen og kontemplationen ligesom Frans selv, og Sylvester er ofte med på de rejser, som Frans foretager. Ellers bor Sylvester mest i hulerne på Mount Subasio, hvor han tilbringer dagene i bøn. Sylvester dør i 1240. Sylvester er begravet i nærheden af den hellige Frans i krypten under den store San Francesco basilika i Assisi.

Med Sylvester kom antallet af brødre op på 12 i alt. Herfra holdt man op med at tælle. Brødrene blev sendt ud to og to og ordnen voksede med så stor hast, at det var praktisk umuligt at holde styr med kronologien.

Kilde: ”The first life af Saint Francis of Assisi by Thomas of Celano” og ”Legend of the three companions” i ”St. Francis of Assisi – omnibus of sources” edited by Marion A. Habig, Franciscan Herald press, Chicago, Ill. 1983.

Salmernes Bog - Salme 90

Fra Angelicos billede af dommedag fra ca. 1430 (fra wikipedia.com)

Bøn af gudsmanden Moses.

Herre, du har været vor bolig
i slægt efter slægt.
Før bjergene fødtes,
før jorden og verden blev til,
fra evighed til evighed er du Gud.

Du lader mennesket vende tilbage til støvet,
du siger: »Vend tilbage, I mennesker!«

Tusind år er i dine øjne
som dagen i går, der er forbi,
som en nattevagt.

Du skyller dem bort, de sover ind,
de er som græsset, der gror om morgenen;
om morgenen blomstrer det og gror,
om aftenen er det vissent og tørt.

Vi går til i din vrede,
vi forfærdes ved din harme.
Du har stillet vore synder for dine øjne,
vore skjulte overtrædelser i dit ansigts lys.

Alle vore dage svinder hen i din vrede,
vi henlever vore år under suk.
Vore leveår kan være halvfjerds,
eller firs, hvis kræfterne slår til,
men al deres stolthed er elendighed og ulykke;
hastigt går det, så flyver vi bort.

Hvem kender styrken i din vrede
og i din harme, så han kan frygte dig?
Lær os at holde tal på vore dage,
så vi får visdom i hjertet.

Vend tilbage, Herre! Hvor længe bliver du borte?
Vis medlidenhed med dine tjenere!
Mæt os om morgenen med din godhed,
så vi kan juble og glæde os hele vort liv.
Glæd os lige så længe, som du har ydmyget os,
de år, vi oplevede ulykke.

Lad dine tjenere få dit værk at se,
lad deres børn se din pragt!
Herren, vor Guds herlighed komme over os!
Styrk vore hænders værk for os,
ja, styrk vore hænders værk!

To slags fredsmøder

Den hellige Frans foran Sultanen malet af
Fra Angelico i 1428-29 (fra wikipedia.com)

For 800 år siden gik Frans af Assisi rundt og ønskede "Pax et Bonum" - fred og alt godt. Sådan lærte han også brødrene, at de skulle hilse alle, som de mødte på deres vej. Frans elskede freden. Som ung havde han været ridder, været i krig og været taget til fange. Han kendte til krigens gru og rædsel, og han havde tidligt i sit liv indset, at kun fredens vej fører til Gud. Man skal tænke på, at Frans levede på korstogenes tid. Krig i Guds navn var ikke bare almindeligt, det var absolut accepteret, at man kunne slå ihjel i Guds navn. Sådan tænker vi heldigvis ikke mere.

Frans lærte sine brødre at være absolut ikke-voldelige. Når de prædikede skulle ordenes kraft stå alene. Frans sendte sine brødre ud i verden. Både til de kristne lande og til de muslimske lande. Frans selv rejste også ud for at prædike evangeliet. Nogle af brødrene led martyrdøden, men Frans selv kom levende tilbage efter at have fået foretræde for sultanen selv. Frans kom til sultanen som en fredsfyrste til et fredsmøde.

I 1986 inviterede Pave Johannes Paul II de åndelige ledere for verdens store religioner til et stort fredsmøde. Han ville gerne diskutere fred og fordragelighed med dem. Helt naturligt valgte han, at dette møde skulle foregå i fredens by - Assisi. Siden dengang har Paven hvert år inviteret til fredsmøde. I 2011 kunne man så fejre 25 års jubilæum for fredsmøderne.

Nordahl Grieg: "Til Ungdommen"

Nordahl Griegs digt ”Til ungdommen” er et af de digte, der har formet mig. Nordahl Grieg var mig bekendt ikke specielt religiøs, men hans digte for forfatterskab rummer mange af de værdier, som jeg selv vægter højt – på trods af at han levede i en helt anden tid, end jeg gør. Grieg taler f.eks. om troen på livet og menneskets værd som vejen til fred, om mennesket som et ædelt væsen og om det løfte, som vi skal give til hinanden: at passe godt på jorden, skønheden og varmen på samme måde, som vi ville passe på et lille barn. Jeg tror, at Frans og Nordahl kunne have været fine venner.

Nordahl Griegs liv var præget af verdenskrigene og af opgøret med de totalitære tanker. Digtet ”Til Ungdommen” er skrevet i 1936, og det rummer næsten et forvarsel til den store menneskelige katastrofe, som den anden verdenskrig bliver. En krig, der kommer til at koste Nordahl Grieg livet, da han i december 1943 bliver skudt ned i en bombemaskine over Berlin. Jeg har aldrig helt forstået, hvordan en mand, der elsker freden, kan dø i en bombemaskine, men som jeg før skrev, så levede han i en anden tid, end jeg gør.

Den norske forfatter Nordahl Grieg fotograferet
under 2. verdenskrig (fra wikipedia.com)

Til ungdommen

Kringsat af fjender,
gå ind i din tid!
Under en blodig storm -
vi dig til strid!
Måske du spørger i angst,
udækket, åben:
hvad skal jeg kæmpe med
hvad er mit våben?

Her er dit værn mod vold,
her er dit sværd:
troen på livet vort,
menneskets værd.
For al vor fremtids skyld,
søg det og dyrk det,
dø om du må – men:
øg det og styrk det!

Stadig går granaternes
glidende bånd
Stands deres drift mod død
stands dem med ånd!
Krig er foragt for liv.
Fred er å skabe.
Kast dine kræfter ind:
døden skal tabe!

Elsk og berig med drøm
alt stort som var!
Gå mod det ukendte
fravrist det svar.
Ubyggede kraftværker,
ukendte stjerner.
Skab dem, med skånet livs
dristige hjerner!

Ædelt er mennesket,
jorden er rig!
Findes her nød og sult
skyldes det svig.
Knus det! I livets navn
skal uret falde.
Solskin og brød og ånd
ejes av alle.

Da synker våbnene
magtesløst ned!
Skaber vi menneskeværd
skaber vi fred.
Den som med højre arm
bærer en byrde,
dyr og umistelig,
kan ikke myrde.

Dette er løftet vort
fra bror til bror:
vi vil være gode mod
menneskenes jord.
Vi vil tage vare på
skønheden, varmen
som om vi bar et barn
varsomt på armen!

Portrættet fra Greccio

Portrættet fra Greccio (fra sanfrancisco.asu.edu)

I Sankt Francescos Kapel i franciskanerklostret i Greccio i regionen Lazio i Italien, finder man et meget specielt portræt af Frans. Hverken årtal for udførelsen eller kunstnerens navn er kendt, men portrættet siges at være samtidigt med Frans. Man ser tydeligt sårmærkerne i hænderne, og man ser også Frans tørre øjnene med en klud. Portrættet viser altså Frans i et af hans sidste leveår, hvor han både var plaget af sårmærkerne og af en slem øjensygdom, der næsten gjorde ham blind. På en indskription kan man læse: "Virkeligt portræt af den serafiske patriark Sankt Frans af Assisi, bestilt af den fromme romerske kvinder Giacoma de Settesoli, da patriarken stadigvæk var i live." Nogle forskere betvivler, at portrættet er samtidigt med Frans. De mener at det er malet nogle år efter hans død.

Greccio var stedet, hvor Frans besluttede at fejre julen på en ny måde. Han førte ganske enkelt en ægte okse og et ægte æsel til alteret og tog dermed de første spæde skridt til traditionen med brugen af julekrybber, som vi stadigvæk kender i dag.

Skabelsen af Maja Lisa Engelhardt - 7

Skabelsens syvende dag af Maja Lisa Engelhardt, 2010
(www.kristeligt-dagblad.dk)

Syvende dag

Således fuldendtes himmelen og jorden med al deres hær. På den syvende dag fuldendte Gud det værk, han havde udført, og han hvilede på den syvende dag efter det værk, han havde udført.

Skabelsen af Maja Lisa Engelhardt - 6

Skabelsens sjette dag af Maja Lisa Engelhardt, 2010
(www.kristeligt-dagblad.dk)

Sjette dag

Og Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.

Skabelsen af Maja Lisa Engelhardt - 5

Skabelsens femte dag af Maja Lisa Engelhardt, 2010
(www.kristeligt-dagblad.dk)

Femte dag

Derpå sagde Gud: "Vandet vrimle med en vrimmel af levende væsner, og fugle flyve over jorden oppe under himmelhvælvingen"! Og således skete det.
Og Gud velsignede dem og sagde: "Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld vandet i havene, og fuglene blive mangfoldige på jorden"!

Skabelsen af Maja Lisa Engelhardt - 4

Skabelsens fjerde dag af Maja Lisa Engelhardt, 2010
(www.kristeligt-dagblad.dk)

  

Fjerde dag

Derpå sagde Gud: "Der komme lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat, og de skal være til tegn og til fastsættelse af højtider, dage og år, og tjene som lys på himmelhvælvingen til at lyse på jorden"!. Og således skete det.

Skabelsen af Maja Lisa Engelhardt - 3

Skabelsens tredje dag af Maja Lisa Engelhardt, 2010
(www.kristeligt-dagblad.dk)

Tredje dag

Derpå sagde Gud: "Vandet under himmelen samle sig på et sted, så det faste land kommer til syne"! Og således skete det. Derpå sagde Gud: "Jorden lade fremspire grønne urter, der bære frø, og frugttræer, der bære frugt med kerne, på jorden"! Og således skete det.

Skabelsen af Maja Lisa Engelhardt - 2

Skabelsens anden dag af Maja Lisa Engelhardt, 2010
(www.kristeligt-dagblad.dk)

Anden dag

Derpå sagde Gud: "Der blive en hvælving midt i vandene til at skille vandene ad"!
Og således skete det: Gud gjorde hvælvingen og skilte vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen; og Gud kaldte hvælvingen himmel. Og det blev aften, og det blev morgen, anden dag.

Skabelsen af Maja Lisa Engelhardt - 1

I juni 2010 indviede den stedlige sognepræst Jesper Fich syv store glasmosaikker udført af kunstneren Maja Lisa Engelhardt i den katolske Sankt Mariæ Kirke på Frederiksberg ved København. De syv glasmosaikker fremstiller skabelsen syv dage i kunstnerens fortolkning. Glasmosaikkerne er vidunderlige og rummer mange nivauer og dybder. Når sommersolens lys spiller hen over glasmosaikkerne en varm sommerdag, fremstår farverne dybe og varme, mens solens genskin i den hvide sne får nogle nye nuancer frem om vinteren.

Frans var ikke den første, der priste skabelse og evnede at takke Gud for denne. Men han var nok atypisk for sin tid og i hvert fald atypisk i sin udtryksform. Franses betingelsesløse lovprisning er mig en kilde til forundring og eksempel til efterfølgelse hver eneste dag. Jeg tænker, at Frans ville have synes godt om Maja Lisa Engelhardts tolknijng af skabelsen. Bedøm selv:

Skabelsens første dag af Maja Lisa Engelhardt, 2010
(www.kristeligt-dagblad.dk)

Første dag

I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden. Og jorden var øde og tom, og der var mørke over verdensdybet. Men Guds Ånd svævede over vandene. Og Gud sagde: "Der blive lys"! Og der blev lys.

Et liv i billeder af Giotto - 24

Paven kommer til Asissi og helgenkårer Frans

Giottos fireoftyvende billede fra Franses liv (fra Wikipedia.com)

Bonaventuras legende fortæller:
Pven, kirken hyrde, kendte Franciscus' hellighed og havde fået den bekræftet som fuldt troværdig, ikke alene på grund de mirakler han hørte om efter den helliges død, men også ud fra det, han havde set med egne øjne og berørt med sine hænder. Derfor tvivlede han på ingen måde på, at Gud havde herliggjort Franciscus i himlen og for at handle i kristi ånd, hvis stedfortræder han var, besluttede han efter fromme overvejelser at gøre ham berømt på jorden, som var al æresbevis mere end værdig. For overalt på joden at skabe fuld vished om den helliges forherligelse, lod han de kardinaler, som stod mindst velvillige overfor hans anliggende, undersøge de ham bekendte mirakler, som var beskrevet og bevidnet ved pålidelige vidner. Efter at de omhyggeligt havde undersøgt samtlige vidnesbyrd og givet dem deres godkendelse besluttede Paven, i samråd med sine medbrødre og alle prælater, som på det tidspunkt var i kurien, at helgenkåre Franciscus. Han kom personligt til Assisi i år 1228 efter Herrens menneskevordelse, søndag den 16. juli og indskrev vor hellige fader i fortegnelsen over helgener, under store højtideligheder, som det føre for vidt at beskrive.

Frans af Assisis liv, fortalt af Bonaventura, 1262, 15.kap. 7

Den Franciskanske Sekularorden (OFS)

(eget fotografi)

Min venner og bekendte, som ved, at jeg er på vej ind i den franciskanske sekularorden, spørger mig, hvad det er for noget. "Skal du nu til at være fattig?", spørger de. Eller: "Man kan da ikke gå i kloster og være gift, kan man?".

Den Franciskanske Sekularorden er en gren på det franciskanske træ, der står i den store skov, som er den katolske verdenskirke. Det franciskanske træ er stort og har mange grene. Hovedstammen deler sig i tre store grene, der fylder det meste af træets krone ud. I den første gren er mindrebrødrene, konventualerne og kapucinerne. I den anden gren er klarisserne. I den tredje gren er den tredje regelbundne orden med en brødreorden og mange søsterordener, den franciskanske sekularorden og mange andre grene af den franciskanske ordensfamilie. Derudover finder faktisk også lutheranske franciskanere og anglikanske franciskanerne, ligesom der findes franciskansk inspirerede ordener, der ikke tilhører noget bestemt kirkesamfund.

Den Franciskanske Sekularorden er grundlagt af Frans af Assisi himself. Mens Frans levede kom mange til ham for at leve et liv med Gud inspireret af Frans. Der kom både præster, unge ugifte mænd og jomfruer og så en række gifte mænd og kvinder. Præsterne og de ugifte mænd kunne optages i hans egen orden. De ugifte kvinder kunne optages i den Hellige Claras orden, men de gifte mænd og kvinder kunne ikke optages i hverken første eller anden orden. Derfor lavede den hellige Frans en tredje orden. En orden til de mænd og kvinder, der ikke kunne blive brødre eller søstre i første eller anden orden. En orden til de mennesker, der i Franses ånd ville leve fra livet til evangeliet og fra evangeliet til livet.

Medlemskab af Den Franciskanske Sekularorden sker på baggrund af et kald. Det er ikke en forening eller klub, som man kan melde sig ind og ud af. Når man bliver kaldet til et liv i OFS, så afprøver man sit kald igennem en oplærings- og undervisningsperiode, der måske ender i en proffesaflæggelse, der gælder for resten af livet. Da OFS ikke er en klosterorden aflægger medlemmerne ikke de tre klosterløfter om fattigdom, kyskhed og lydighed, ligesom ordenens medlemmer heller ikke bærer ordensdragt. Derimod lover man af følge ordens regler, der i sin første udgave blev skrevet af Frans i år 1221. Man forpligter sig til at efterstræbe fuldkommen næstekærlighed og til at leve Jesu Kristi evangelium i overensstemmelse med den spiritualitet, som hører den franciskanske ordensfamilie til.

Som medlem af ordenen bliver man en del af 800 år gammel tradition. Man bliver både forpustet og ydmyg, når man kigger tilbage på de mennesker, hvis skuldre man står på. Der er en hel række af helgener og saligkårende, og næsten endeløse skare af almindelige mennesker, der er i stilhed har arbejdet målrettet for at gøre verden til et bedre sted. Man bliver en del af et meget stort fællesskab, der i dag tælles i hundredetusinder og over hele historien tælles i millioner. Man blivier også del af et lille fællesskab. Alle sekularfranciskanere er organiseret i små fællesskaber, kaldet fraterniteter, der mødes jævnligt for at bede, studere og samtale.

Frans skriver i sin regel af 1223: ”Dette er levereglen at rette sig efter vor Herres Jesu Kristi evangelium og følge i hans fodspor.”