Ærkebiskoppen af Buenos Aires Jorge Mario Bergoglio under en skærtorsdagsmesse for fattige og narkomaner i marts 2008. (fra www.sunshinecoastdaily.com.au) |
Tillykke til alle kristne - katolikkerne især. Vi har fået en ny pave. Ærkebiskoppen af Buenos Aires Jorge Mario Bergoglio er nu Pave Frans. Den første ikke-europæiske pave. Den første jesuit, der bliver pave. Den første der vælger navnet Frans. Vidunderligt!
Vi kan foreløbigt kun gisne om, hvorfor han har valgt navnet Frans. Mon ikke referencen går til den hellige Frans af Assisi? Det ville være smukt og pege frem mod en ny tid for kirken i verden. Jeg håber, at han har haft Franses møde med Gud for korset i San Damiano i tankerne, der han valgte pavenavnet Frans:
Bonaventuras legende fortæller:
"En dag gik Franciscus ude i naturen for at meditere i nærheden af Sankt Damians kirke, som truede med at styrte sammen på grund af ælde. Ført af ånden gik han ind for at bede. Han knælede foran krucifikset og hans ånd blev fyldt med stor trøst. Da han med tårer i øjnene så op mod den korsfæstede Herre, hørte han med sit legemlige øre en stemme, der kom fra korset, som sagde tre gange: "Franciscus, gå og restaurer mit hus, som du kan se falder fuldstændig sammen." Franciscus var rystet, og fordi han var alene i kirken, var han forbavset over at høre denne vidunderlige stemme. Han fornemmede i sit de guddommelige ords kraft og faldt i ekstase. Da han kom til sig selv igen, gjorde han sig klar til at adlyde."
Frans af Assisis liv, fortalt af Bonaventura, 1262, 2.kap.1
Har netop lytter til Pave Franses første prædiken til kardinalerne på Radio Vaticana. Her talte han om vigtigheden af hele tiden at vandre med Jesus Kristus, at opbygge kirken af solide stene og hele tiden bekende troen på Herren Jesus Kristus.
SvarSlet