Hl. Berard af Marrakech O.F.M. og hans fire ledsagere

Bernardino Licinios maleri fra 1524 af martyrerne (fra wikipedia.org)

Født: I slutningen af 1100-tallet
Død: 1220 i Marokko
Mindedag: 16. januar

Kanoniseret: I 1481 af den franciskanske pave Sixtus IV (1471-1484)


Den hellige Berard blev født i Carbio i Umbrien. Han var af den fornemme adelige Leopardi-familie.

I 1213 blev han optaget af Frans selv i franciskanerordenen. Som noget helt specielt talte han arabisk og var ellers en meget veltalende prædikant.

Med tiden blev Frans mere og mere klar over franciskanernes missionskald. Den fredselskende Frans var overbevist om, at der måtte være bedre måder at omvende sarascenerne på end ved krig og korstog. Ved slutningen af generalkapitlet i 1219 mente Frans at tiden var moden til at udvide franciskanernes apostoliske arbejde til også at række ud over Italien og Nordeuropa. Frans og tolv andre brødre valgte Syrien og Egypten som deres nye missionsområde, mens Frans gav Berard og fem medbrødre som opgave at missionere blandt sarascenerne i de vestligt liggende lande. De i alt seks udvalgte brødre var præsterne Vitalis, Berard, Odo og Peter og lægbrødrene Accursius og Adjustus. Vitalis valgtes som gruppens leder.

Til fods rejste gruppen til Aragón i Spanien. Her blev gruppen leder Vitalis syg og kunne ikke fortsætte rejsen sammen med de andre. Som ny leder af gruppen valgte man nu Berard. Gruppen fortsatte deres rejse og kom snart til Coimbra i Portugal, hvor de bl.a. blev modtaget i audiens hos kong Alfons II og dronning Orraca. Desuden boede de nogle dage i klosteret i Alemquer, hvor de af kongens søster fik civile klæder, der skulle lette deres missionsarbejde blandt sarascenerne.

Missionsarbejdet begyndte for alvor i Sevilla, der dengang var en muslimsk by. De nåede dog ikke at forkynde længe, inden de blev fængslet. Kaliffen ville nødigt henrette de fem brødre selvom de bl.a. råbte, at Muhammed var søn af djævelen. Da han samtidig forstod, at de hellere ville rejse til Marokko end tilbage til Italien, sendte han dem afsted til Marrakech i Marokko. I denne by boede nogle kristne lejesoldater, som brødrene kunne tage sig af. Samtidig prædikede de i gaderne selvom Berard var den eneste, der kunen tale arabisk. 

Til at begynde med var maurerne overbærende, da de regnede brødre som galninge. Men da de stædige franciskanere nægtede at forlade byen og tilmed åbent afviste Muhammeds lære, så man sig nødsadiget til at slå dem og føre dem til sultanen. Sultanen gav dem ordre til at stoppe deres missionsarbejde og drage tilbage til Spanien. Da brødre pure nægtede begge dele, greb sultanen sin krumsabel og dræbte alle fem. Dette skulle have foregået den 16. januar 1220.

Francisco Henriques maleri fra 1508 af martyrerne (fra wikipedia.org)

Ligene af de fem brødre blev bragt tilbage til Coimbra i Portugal af Don Pedro af Portugal, der havde rejst sammen med brødrene for at besøge hoffet i Marokko. Til stede ved deres begravelse i Coimbra var den senere så berømt helgen Antonius af Padua, der også havde mødt de fem brødre, da de på udrejsen havde gæstet Coimbra. Hændelse blev et vendepunkt for Antonius, der efterfølgende tilsluttede sig franciskanerordenen og blev en meget nær ven af Frans selv. 

De fem brødre blev de første af mange franciskanske martyrer. Da Frans hørte om deres død, skal han have sagt: "Nu kan jeg sandelig sige, at jeg har fem mindre brødre." Frans søgte selv martyriet, og hans egen missionsrejse til Egypten var foregået på omtrent samme tid, som han havde sendt de fem brødre til Marokko. De fem brødres matyrium blev den direkte årsag til, at man indførte et kapitel om martyriet i den franciskanske regel af 1221. Martyriet for Kristus blev nu det højeste mål i den franciskanske mission. 

Den fem brødres mission og martyrium blev det første af tre franciskanske missioner blandt sarascenerne, der endte med martyriet. I 1227 led Daniel og hans medbrødre martyrdøden i Ceuta i Marokko, da de nægtede at konvertere til Islam. I 1228 led Johannes af Perugia Peter af Sassoferrato martyrdøden i Valencia i Spanien.  

De fem brødre blev helgenkåret i 1481 af den franciskanske pave Sixtus IV (1471-1484). Deres mindedag er den 16. januar.


Kilder:
http://www.katolsk.no/biografier/historisk/berard