Frans frembringer en kilde ved bøn
Giottos fjortende billede fra Franses liv (fra Wikipedia.com) |
Bonaventuras legende fortæller:
På et andet tidspunkt ville Den Guds Mand rejse til et emsomt sted, hvor han mere uforstyrret kunne hengive sig til komtemplation, men fordi han var svag red han på en fattig mands æsel. Det var sommer, og manden som ledsadigede Kristi tjener skulle op af et bjerg. Han blev udmattet af den lange besværlige vej og var ved at forsmægte af tørst. Da råbte han til den hellige: "Jeg dør af tørst, hvis ikke nogen snart kan styrke mig ved en velgørende drik." Uden tøven steg den hellige ned fra æslet, knælede ne på jorden, rakte hænderne op mod himmelen og holdt ikke op med at bede, indtil han vidste at han var blevet bønhørt. Da han var færdig med sin bøn, sagde han til manden: "Skynd dig hen til den klippe. Der vil du finde rindende vand, som Kristus i sin barmhjertighed, netop i dette øjeblik lader strømme ud af klippen, så du kan drikke." Hvor forunderlig er dog Guds velvilje, som så beredvillig bøjer sig ned til sin tjener! Den tørstige drak ved bønnens kraft vand fra klippen og fyldte sit bæger ved det hårdeste fjeld. Der var på dett sted intet vand i forvejen og selv med den mest ihærdige søgen kunne intet findes bagefter.
Frans af Assisis liv, fortalt af Bonaventura, 1262, 7.kap. 12
Man hører ikke så meget om denne historie. Det er utrolig, at med bøn man kan få vand ud af sten! Utroligt! Men intet er umuligt for Gud!
SvarSletPax!