 |
| (fra wikipedia.com) |
Pave Johannes den 23., der oprindeligt var fransiskanertertiar (TOF), var en meget begavet mand med en fin situationsfornemmelse. Der fortælles mange historier om ham, men denne er en af mine forvoritter:
"En dag skulle Paven modtage en gruppe jødiske rabbinere i audiens i Vatikanet. Rabbinerne stod vagtsomme og ventede i et af pavens prægtige audiensrum mellem schweizergardisternes hellebarder og monsignorernes violette kjortler. I Vatikanet var der på det tidspunkt ingen præsedens for sådanne møder, så stemningen var ikke den bedste. Alle var på vagt overfor hinanden. Da Paven nu trådte ind i rummet opfangede han med det samme stemningens alvor, og han lod derfor sit hjerte tale og sagde: "Jeg er deres bror, Josef" (Paven hed oprindeligt Giuseppe (italiensk for Josef) til mellemnavn).
Pavens velkomst vendte stemningen som ved et trylleslag og mødet blev hjerteligt og frugtbart. Rabbinerne kunne deres Torah (1.Mos 45, 4) og forstod øjeblikkeligt Pavens smukke gestus: Som Jakobs sønner, de evigt forfulgte jøder, stod de ængstelige i et fremmed palads, indkaldt af en fremmed magt. Men den fremmede gik dem i møde med tårer og fejede al pragten til side. De havde genfundet deres broder!"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar