Frans frelser en ridders sjæl
 |
| Giottos sekstende billede fra Franses liv (fra Wikipedia.com) |
Bonaventuras legende fortæller:
En anden gang, efter at være kommet tilbage fra den anden side af havet, kom han til Celano for at prædike. En ridder inviterede ham ydmygt og ærbødigt og meget indtrængende til middag. Han kom til ridderens hus og hele familien glædede sig, da de fattige gæster kom. Før de begyndte at spise stod den fromme mand med øjnene vendt mod himmelen og frembar bøn og lovprisning til Gud, sådan som det var hans vane. Da han var færdig med sin bøn, kaldte han fortroligt sin venlige vært til side og sagde: "Se broder vært, på din indtrængende bøn er jeg kommet ind i dit hus for at spise. Lyt nu til min formaning, for du skal ikke spise her, men et andet sted. Bekend dine synder i oprigtig anger og sorg og lad intet blive tilbage, som du ikke lægger frem i oprigtig bekendlese. For endnu i dag vil Herren give dig din løn, fordi du med så stor venlighed har taget imod hans fattige." Manden rettede sig omgående efter den helliges ord, bekendte sine synder for hans medbroder, beskikkede sit hus og beredte sig til døden, så godt han kunne. De satte sig til bords, og mens de andre begyndte at spise, opgav værten pludselig ånden og blev brat taget bort ved døden, sådan som den Guds Mands havde sagt. Således skete det, at han, som ahsn gæstfrihed havde gjort ham fortjent til, efter sandhedens ord, fik løn som en profet, fordi han havde taget imod en profet. Den fromme ridder forberedte sig på den hellige mands forudsigelse, på sin pludselig død, så han beskyttet af bodsfærdighedens rustning, undgik den evige fordømmelse og trådte ind i de evige boliger.
Frans af Assisis liv, fortalt af Bonaventura, 1262, 11.kap. 4
Ingen kommentarer:
Send en kommentar