Fællesskabet er for mig en af de vigtigste dele i det ordensliv, der leves hos lægfransiskanerne. Lægfransiskanerne i de enkelte fraterniteteter vælger ikke hinanden, men er valgt af Gud til at leve et liv i overensstemmelse med lægfransiskanernes regel. I mange andre fællesskaber, som vi indgår i, vælger vi hinanden til og fra. Begrundelserne for at vælge nogen fra kan være mange. Man glider fra hinanden, bliver uenige eller finder måske andre fællesskaber, der umiddelbart er mere tilfredsstillende. I franternitetets fællesskab vælger vi ikke hinanden til eller fra. Der gives kun den ene mulighed at vælge hele fællesskabet med de personer, der indgår i det. Det er en meget befriende tanke for mig. Den aftvinger mig ydmyghed og holder fokus på den opgave, der står foran os.
Fællesskabet for lægfransiskanerne er et helt specielt fællesskab - både det nære fællesskab i fraternitetet og det store fællesskab i den store forgrenede fransiskanske ordensfamilie. Medlemskabet af ordenen er resultatet af et kald til at leve et liv i overenstemmelse med den leveregel, som Frans af Assisi selv skrev til os. Medlemmerne i fællesskabet stræber alle efter at leve et liv i fuldkommen næstekærlighed og til at efterleve Jesu Kristi evangelium med en spiritualitet, der hører en særlig åndelig familie til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar