En morgenbøn

Himmelske Fader!

Tak for den søvn og hvile, som blev tilmålt og givet hver af os i nat. Vi ved, at vi ikke har krav på noget, og alligevel overvælder du os dag efter dag med din godhed. Giv os, at vi ved sin ånds hjælp, må se din godhed, og lad ikke selvglæde og egenkærlighed gøre os døve og blinde og ufølsomme.

Giv os, at vi må tage denne dag af din hånd og at vi må forstå i vort hjerte, at den er din gave til os. Vi takker dig, at du ikke giver os, efter hvad vi har fortjent, men efter din kærlighed.

Herre, giv os visdom, at vi må se og skønne på de undere, du gør omkring os, at noget af det, du gør med os og i os, må sætte spor og give genskin i vore gerninger og ord.

Vi takker dig, at du er nær hos dem, hvis kræfter i dag er små, - med dem, som måske ikke engang formår at bede, og med dem, som slet ikke ønsker at bede. Vær nær hos den, hvis sind er fuldt af oprør og protest mod det, han eller hun ikke forstår og ikke kan ændre.

Herre, vor Gud, giv os frem for alle ting i Jesu navn troen på syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv.

Nu giver vi dagen i vold i tro på dig. Herre, lad glæden og takken få overhånd.

Amen.

(fra Gerhard Rasmussen: ”Morgen og aften”, Unitas Forlag, 5. oplag, København 1978.)