tirsdag den 8. november 2011

Bønnen foran korset i San Damiano

Højeste, ærerige Gud
oplys mit hjertes mørke
og giv mig en ret tro,
et fast håb og en fuldkommen kærlighed,
indsigt og erkendelse, herre,
så jeg kan fuldføre
din hellige og sande vilje.
Amen.

Den berømte bøn, som Frans bad foran korset i den forfaldne San Daniamokirke betragtes som  en autentisk bøn af Frans af Assisi. Begge de store tidlige legendeforfattere Thomas af Celano og Bonaventura nævner episoden, hvori bønnen indgår.


"En dag gik Franciscus ude i naturen for at meditere i nærheden af Sankt Damians kirke, som tryede med at styrte sammen på grund af ælde. Ført af ånden gik han ind for at bede. Han knælede foran krucifikset og hans ånd blev fyldt med stor trøst. Da han med tårer i øjnene så op mod den korsfæstede Herre, hørte han med sit legemlige øre en stemme der kom fra korset, som sagde tre gange: "Franciscus, gå og restaurer mit hus, som du kan se falder fuldstændig sammen." Franciscus var rystet, og fordi han var alene i kirken, var han forbavset over at høre denne vidunderlige stemme. Han fornemmede i sit de guddommelige ords kraft og faldt i ekstase. Da han kom til sig selvigen, gjorde han sig klar til at adlyde."

Frans af Assisis liv, fortalt af Bonaventura, 1262, 2.kap.1

Ingen kommentarer:

Send en kommentar