En bøn af Ignatius af Loyola

Ignatius af Loyola (fra wikipedia.org)

Jeg har skrevet en hel del om Pave Frans i den seneste måneds tid - så meget at man måske kunne komme til den konklusion, at han var franciskaner, inden han blev pave. Det var han som bekendt ikke. Han var jesuit. Jeg er vokset op med jesuitterne og sankt-josephsøstrene, der vel kan kaldes jesuitternes kvindelige gren. Jeg holder meget af begge ordner og har gode venner begge steder. Derfor skal denne lille bøn af Jesuitternes grundlægger den hellige Ignatius af Loyola med.

Gud, min Gud
Da din kærlighed boblede over i skabelsen
Da tænkte du på mig.
Jeg er, fra kærlighed, af kærlighed, for kærlighed.
Gud, lad mit hjerte altid genkende, værne om og glædes ved din godhed i alt det skabte.
Led alt, hvad der er mig, mod din lovprisning.
Lær mig ærefrygt for enhver person, ja alle ting.
Fyld mig med energi i din tjeneste.
Min Gud måtte intet nogensinde skille mig fra din kærlighed.
Hverken sundhed eller sygdom, rigdom eller armod, ære eller foragt, et langt liv eller et kort liv.
Måtte jeg aldrig søge eller vælge at være andet end det Du har i sinde og ønsker for mig.

Amen