Jesus møder sin bedrøvede mor
Leder: Vi tilbeder dig, Herre Jesus Kristus, og lovpriser dig,
Alle: fordi du ved dit hellige kors har forløst verden.
Leder: Moren lider under sønnens smerter. Folk står ved vejen og måber. Maria baner sig vej genne mængden til sin søn, så hun kan lægge armene omkring ham. I denne lidelse vil hun være ham helt nær.
Vi lever i et fællesskab. Vi oplever, at vi hører sammen. Vor familie og vore venner tager del i vore lidelser, og vi tager del i deres.
Lad os bede:
Leder: Herre Jesus Kristus, din mors nærvær har givet dig kraft til at bære korset. Hjælp os, så vi altid støtter hinanden
Alle: Herre, hør vor bøn.
Leder: Vi beder for de mennesker, der mangler et fællesskab, at de må finde det, og at vi må være åbne over for hinanden.
Alle: Herre, hør vor bøn.
Som så mange andre katolikker beder også franciskanerne i fastetiden korsvejsandagt. I fraternitetet "La Verna" i København beder vi en meget smuk korsvejsandagt, som man kan følge her på bloggen. Som illustration til de enkelte stationer kan man se den dkatolsk præst og kunstner Adolf Meisters korsvejsbilleder, som han malede i perioden 1986-1988. Billeder indeholder motiver, der refererer til Tysklands fortid med jødeforfølgelse, KZ-lejre og tysk modstandskamp. Også Hiroshimas rædsel og nutidens katastrofer og terrorisme er i Mesters billeder sat i relief til Kristi lidelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar