Jesus dør på korset
Leder: Vi tilbeder dig, Herre Jesus Kristus, og lovpriser dig,
Alle: fordi du ved dit hellige kors har forløst verden.
Leder: Jesus dør. hans korsvej er til ende. Hans eget liv er det sidste, han kan skænke os. I sin død hengiver han sig til os.
Vi vil så gerne beholde noget tilbage til os selv. Vi regner det for en gevinst, som vi kan holde fast på. Dog skabes der liv gennem det, som vi er parate til at give.
Lad os bede:
Leder: Herre Jesus Kristus, du har givet dig selv til os i døden. Giv os kraft til at give som du.
Herre, hør vor bøn!
Leder: Vi beder for alle, som kun tænker på sig selv, at de må blive rede til at give.
Herre, hør vor bøn!
Som så mange andre katolikker beder også franciskanerne i fastetiden korsvejsandagt. I fraternitetet "La Verna" i København beder vi en meget smuk korsvejsandagt, som man kan følge her på bloggen. Som illustration til de enkelte stationer kan man se den katolsk præst og kunstner Adolf Meisters korsvejsbilleder, som han malede i perioden 1986-1988. Billeder indeholder motiver, der refererer til Tysklands fortid med jødeforfølgelse, KZ-lejre og tysk modstandskamp. Også Hiroshimas rædsel og nutidens katastrofer og terrorisme er i Mesters billeder sat i relief til Kristi lidelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar