To slags fredsmøder

Den hellige Frans foran Sultanen malet af
Fra Angelico i 1428-29 (fra wikipedia.com)

For 800 år siden gik Frans af Assisi rundt og ønskede "Pax et Bonum" - fred og alt godt. Sådan lærte han også brødrene, at de skulle hilse alle, som de mødte på deres vej. Frans elskede freden. Som ung havde han været ridder, været i krig og været taget til fange. Han kendte til krigens gru og rædsel, og han havde tidligt i sit liv indset, at kun fredens vej fører til Gud. Man skal tænke på, at Frans levede på korstogenes tid. Krig i Guds navn var ikke bare almindeligt, det var absolut accepteret, at man kunne slå ihjel i Guds navn. Sådan tænker vi heldigvis ikke mere.

Frans lærte sine brødre at være absolut ikke-voldelige. Når de prædikede skulle ordenes kraft stå alene. Frans sendte sine brødre ud i verden. Både til de kristne lande og til de muslimske lande. Frans selv rejste også ud for at prædike evangeliet. Nogle af brødrene led martyrdøden, men Frans selv kom levende tilbage efter at have fået foretræde for sultanen selv. Frans kom til sultanen som en fredsfyrste til et fredsmøde.

I 1986 inviterede Pave Johannes Paul II de åndelige ledere for verdens store religioner til et stort fredsmøde. Han ville gerne diskutere fred og fordragelighed med dem. Helt naturligt valgte han, at dette møde skulle foregå i fredens by - Assisi. Siden dengang har Paven hvert år inviteret til fredsmøde. I 2011 kunne man så fejre 25 års jubilæum for fredsmøderne.