lørdag den 4. februar 2012

Et liv i billeder af Giotto - 24

Paven kommer til Asissi og helgenkårer Frans


Giottos fireoftyvende billede fra Franses liv (fra Wikipedia.com)

Bonaventuras legende fortæller:
Pven, kirken hyrde, kendte Franciscus' hellighed og havde fået den bekræftet som fuldt troværdig, ikke alene på grund de mirakler han hørte om efter den helliges død, men også ud fra det, han havde set med egne øjne og berørt med sine hænder. Derfor tvivlede han på ingen måde på, at Gud havde herliggjort Franciscus i himlen og for at handle i kristi ånd, hvis stedfortræder han var, besluttede han efter fromme overvejelser at gøre ham berømt på jorden, som var al æresbevis mere end værdig. For overalt på joden at skabe fuld vished om den helliges forherligelse, lod han de kardinaler, som stod mindst velvillige overfor hans anliggende, undersøge de ham bekendte mirakler, som var beskrevet og bevidnet ved pålidelige vidner. Efter at de omhyggeligt havde undersøgt samtlige vidnesbyrd og givet dem deres godkendelse besluttede Paven, i samråd med sine medbrødre og alle prælater, som på det tidspunkt var i kurien, at helgenkåre Franciscus. Han kom personligt til Assisi i år 1228 efter Herrens menneskevordelse, søndag den 16. juli og indskrev vor hellige fader i fortegnelsen over helgener, under store højtideligheder, som det føre for vidt at beskrive.
Frans af Assisis liv, fortalt af Bonaventura, 1262, 15.kap. 7

Ingen kommentarer:

Send en kommentar