Nordahl Grieg: "Til Ungdommen"

Nordahl Griegs digt ”Til ungdommen” er et af de digte, der har formet mig. Nordahl Grieg var mig bekendt ikke specielt religiøs, men hans digte for forfatterskab rummer mange af de værdier, som jeg selv vægter højt – på trods af at han levede i en helt anden tid, end jeg gør. Grieg taler f.eks. om troen på livet og menneskets værd som vejen til fred, om mennesket som et ædelt væsen og om det løfte, som vi skal give til hinanden: at passe godt på jorden, skønheden og varmen på samme måde, som vi ville passe på et lille barn. Jeg tror, at Frans og Nordahl kunne have været fine venner.

Nordahl Griegs liv var præget af verdenskrigene og af opgøret med de totalitære tanker. Digtet ”Til Ungdommen” er skrevet i 1936, og det rummer næsten et forvarsel til den store menneskelige katastrofe, som den anden verdenskrig bliver. En krig, der kommer til at koste Nordahl Grieg livet, da han i december 1943 bliver skudt ned i en bombemaskine over Berlin. Jeg har aldrig helt forstået, hvordan en mand, der elsker freden, kan dø i en bombemaskine, men som jeg før skrev, så levede han i en anden tid, end jeg gør.

Den norske forfatter Nordahl Grieg fotograferet
under 2. verdenskrig (fra wikipedia.com)

Til ungdommen

Kringsat af fjender,
gå ind i din tid!
Under en blodig storm -
vi dig til strid!
Måske du spørger i angst,
udækket, åben:
hvad skal jeg kæmpe med
hvad er mit våben?

Her er dit værn mod vold,
her er dit sværd:
troen på livet vort,
menneskets værd.
For al vor fremtids skyld,
søg det og dyrk det,
dø om du må – men:
øg det og styrk det!

Stadig går granaternes
glidende bånd
Stands deres drift mod død
stands dem med ånd!
Krig er foragt for liv.
Fred er å skabe.
Kast dine kræfter ind:
døden skal tabe!

Elsk og berig med drøm
alt stort som var!
Gå mod det ukendte
fravrist det svar.
Ubyggede kraftværker,
ukendte stjerner.
Skab dem, med skånet livs
dristige hjerner!

Ædelt er mennesket,
jorden er rig!
Findes her nød og sult
skyldes det svig.
Knus det! I livets navn
skal uret falde.
Solskin og brød og ånd
ejes av alle.

Da synker våbnene
magtesløst ned!
Skaber vi menneskeværd
skaber vi fred.
Den som med højre arm
bærer en byrde,
dyr og umistelig,
kan ikke myrde.

Dette er løftet vort
fra bror til bror:
vi vil være gode mod
menneskenes jord.
Vi vil tage vare på
skønheden, varmen
som om vi bar et barn
varsomt på armen!