Min optagelse i OFS

Sakramentskirkens værnehelgen den hellige Villehad af Danmark (fra wikipedia.com)

Torsdag den 29. marts 2012 blev jeg optaget i den franciskanske sekularorden OFS under en ordets gudstjenste i Sakramentskirken på Nørrebro i København. Sakramentskirkens værnehelgen er den hellige Villehad af Danmark - en franciskanerpræst, der under reformationen i Danmark blev fordrevet og fandt et nyt hjem i Gorkum i Holland. Her faldt hans kloster i Calvinisternes hænder under de hollandske religionskrige. Villehad og hans medbrødre nægtede at fralægge sig troen på alterets sakramente og nægtede at forsværge Paven som kirkens overhoved. Alle brødrene blev piske og efterfølgende hængt den 9. juli 1572. Villehad blev helgenkåret i 1867 og han fejres den 9. juli. Samtidig er Sakramentskirken den kirke, hvor min far virkede som præst en kort periode i slutningen af 1960erne. Jeg kunne ikke have ønsket mig bedre rammer for min optagelse i OFS.

Optagelsen blev en forløsning af mange måneders oplæring og overvejelse. OFS er ikke en klub, som man bare melder sig ind og ud af. Med optagelsen sigter jeg mod at aflægge profes om et par år - den endelige optagelse i ordenen. Når man først har aflagt profes er der ingen vej tilbage. Det er både lidt skræmmende, men også fortrøstende, for ligesom i ægteskabet, så binder man sig til fællesskabet resten af de dage, man har tilbage at leve i.

Optagelsens liturgi er meget smuk. Den ventede oplæringstid inden profes-aflæggelsen beskrives som en vandring i ørkenen. Normalt tænker vi ørkener som frygtelige steder, hvor man tørster, fristes og bevæger sig på kanten af livet. Dog kan man sagtens leve og opholde sig i en ørken. En ørken kan også være smuk og være et godt sted til reflektion, så længe man er godt forberedt og ikke bare vandre afsted uden omtanke. Metaforen med ørkenvandringen er smuk, synes jeg.

Jeg var frygteligt træt, da jeg meget glad kom hjem sammen med familien. Derfor har bloggen også måtte vente nogle dage med denne opdatering. Optagelsen var virkelig en stor oplevelse og en stor forløsning, der nok havde sat sig dybere i mig, end jeg var klar over. Jeg var overvældet af de mange mennesker, der ville komme og fejre dagen sammen med mig. Overvældet af liturgien, der smukt forbereder mig på den vandring i "ørkenen", der venter, og helt og aldeles overvældes af, at jeg kun har taget de første spæde skridt på min vandring sammen med Frans. Jeg glæder mig til tiden, der kommer og søger at tøjle min tålmodighed efter bedste evne.

Herfra skal lyde en stor tak til alle, der kom og var med - både i ånden og ved at være til stede. Tak for gaver, ord, bøn og tanker. Jeg er overvældet og taknemmelig.