Omvendelse

Rene Magritte tænkte nok ikke på omvendelse, da han malede dette
billede, men jeg synes, at det meget smukt illustrerer en fin pointe
om omvendelse - eller mangel på samme. (fra edouardvuillard.org)

Når Frans af Assisi taler om omvendelse foregår det på flere planer. Han var vokset op i en familie, hvor penge og magt var vejen til lykke. Han havde levet et liv baseret på materiel vækst fremfor åndelig vækst. Et liv, hvor Gud og erkendelse næppe har været samtaleemnerne rundt om spisebordet. Franses omvendelse væk fra det overfladiske rigmandsliv foregik både langsomt og pludseligt. Et langt fængselsophold med sygdom må have været en frygtelig oplevelse for en ung rigmandssøn med hele livet foran sig. Mødet med den spedalske må have været en lignende skelsættende oplevelse, der formentlig har sat sig afgørende spor i den unge Frans. I begyndelsen forstår den unge Frans ikke, hvilke planer Gud har for ham, men mødet med Gud selv i San Damiano-kirken bliver skelsættende for hele hans virke.

Men for Frans er der også en anden omvendelse. Vejen til at forstå denne omvendelsen går gennem Evangeliet. Frans spejler sit eget liv i Evangeliet, og han forsøger hele tiden at lade Evangeliet være forståelsesrammen for hele hans eksistens. Men det er ikke nok for Frans kun at sætte sig grundigt ind i Evangeliet. Han forsøger på bedst mulig måde resten også at efterleve Evangeliet. At lade Evangeliet blive aktivt og levende. Så at sige at leve Evangeliet - at være Evangeliet. Denne omvendelse er for Frans større og stærkere end den første. Den er så stærk i ham, at han må vende sig bort fra sin jordiske familie og fuldkomment hengive sig selv og sit liv til Gud. Han lægger sit liv i Guds hænder og forsøger at leve Evangeliet efter bedste evne.

En lille fortælling illustrere meget godt, hvad Frans ønskede af sine brødre: Efter Frans var død kom han i en vision til en mindrebroder, der var særligt optaget af og brugte meget tid på at prædike. I visionen anmodede Frans mindrebroderen om at leve i enkelthed. Mindrebroderen følte i dagene derefter Franses ord gennemstrømme ham med sødme og varme, og han begyndte at lægge sit liv om. Franses klangfulde tale ringede i hans øre og hans hjerte varmedes. Hans følte en frigjort glæde ved nu at leve sit liv i enkelthed, som Frans havde anmodet ham om. For Frans ønskede, at hans brødre skulle leve et afbalanceret liv og ikke udvikle enkle sider på bekostning af andre. Alle menneskelige dyder var nødvendige, hvis man til fulde skulle forstå Guds vilje. "Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres" (Matt 5,3)