Bonaventura - en af mine helte

Bernardino Licinios maleri fra 1524 af de franciskanske martyrere
Berard fra Marrakesh og hans fire ledsagere (fra wikipedia.com)

I dag ville kirken verden over have fejret den hellige Bonaventura - en af mine store helte blandt helgenerne, hvis det da ikke lige havde været søndag. En større biografi om Bonaventura (næsten direkte oversat fra katolsk.no) udgav jeg for to dage siden. Læs den, hvis du vil blive klogere på, hvem Bonaventura var.

Jeg holder meget af Bonaventura. Ikke kun fordi at han er franciskaner og kirkelære, men mest fordi at han bidrag til teologien har åbnet for nye måder at forstå Gud på. Gud forstås ikke kun gennem hjernen, men også gennem hjertet. Guds nærhed kan ikke kun erkendes - den kan opleves, mærkes, føles, smages. "Hvad gavner det dig at vide en hel masse, hvis du ikke når frem til at opleve noget af det rigtigste og sandeste: dvs. mærke det, ja smage Gud", skriver Bonaventura i Itinerarium mentis in Deum fra 1259.

Selvom Bonaventura ikke fejres officielt i dag, synes evangelieteksten alligevel at gøre opmærksom på, at vi fejrer en af de største franciskanske helgener i dag. Dagen evangelium er helt centralt for alle franciskanere verden over. Det er en af de for frans selv vigtigste tekster. En tekst som franciskanerne gang på gang vender tilbage til. Søndagens evangelium lyder således:

Jesus kaldte de tolv til sig og begyndte at udsende dem to og to og gav dem magt over de urene ånder, og han forbød dem at tage noget med sig på rejsen bortset fra en stav, men ikke brød eller taske og heller ikke penge i bæltet; dog skulle de have sandaler på, men de måtte ikke tage to kjortler med. Og han sagde til dem: »Hvor som helst I kommer ind i et hus, dér skal I blive boende, til I rejser videre. Og er der et sted, hvor de ikke vil tage imod jer eller høre på jer, så gå derfra og ryst støvet af jeres fødder som et vidnesbyrd imod dem.« Så drog de ud og prædikede, at folk skulle omvende sig; og de uddrev mange dæmoner, og de salvede mange syge med olie og helbredte dem. (Mark 6,7-13)

En parallel historie finder vi også i begyndelsen af Mathæus 10.

Teksten er central for franciskanerne på samme måde, som den var central for Frans selv. Der ligger en dyb tillid til Gud og til menneskeheden gemt i teksten. Tag intet med jer, når I bringer det glade budskab med jer ud i verdens larm. Gud vil sørge for jer. Det er da en befriende tanke. Måske var det denne tillid til Gud og menneskeheden, der drev Frans, Bonaventura og deres brødre ud i den vide verden "uden brød eller taske og heller ikke penge i bæltet".