Et liv i billeder af Giotto - 19

Frans modtager Kristi sårmærker

Giottos nittende billede fra Franses liv (fra Wikipedia.com)

Bonaventuras legende fortæller:
En dag omkring festen for det heliige kors' ophøjelse, da han bad på bjergskrænten, så han en seraf med seks glødende, lysende vinger dale ned fra den højeste himmel. Den fløj som et lyn og kom hen i nærheden af det sted, hvor Den Guds Mand befandt sig, da mellem dens vinger viste sig skikkelsen af en korsfæstet mand, med armene og benene udstrakt som et kors og naglet til korset. To vinger var løftet op over hans hoved, to strakt ud til at flyve og to dækkede hele legemet. Franciscus blev yderst forstrækket ved dette syn, og bedrøvelse blandet med glæde fyldte hans hjerte. Det nådefulde, som hans følte Kristus, i skikkelse af en seraf, kastede på ham, var ham til glæde. Men synet af den lidende på korset, gennemborede hans hjerte med et svært af medlidenhed og smerte.
Han undrede sig højtideligt ved at se dette uundgrundelige syn, for han vidste at lidelsens afmagt på ingen måde passede til den dødelige serafs natur. Til sidst forstod han ved Herrens åbenbaring, at Guds forsynhavde vist ham dette syn, for at han, som Kristi ven, skulle vide forud, at han skulle forvandles totalt til lighed med den korsfæstede Kristus ikke ved legements martyrium, men ved den ild der brændte i hans ånd.
Synet forsvandt og efterlod en underfuld glød i hans hjerte, men hans kød påførte det ikke mindre forunderlige tegn. Umiddelbart begyndte nemlig i hans hænder og fødder at vise sig mærker efter nagler, sådan som han lige før havde set på den korsfæstede skikkelse. Hans hænder og ovenpå hans fødder sås naglernes hoveder og deres pids stak ud i den modsatte side. Naglernes hoveder i hans hænder og på hans fødder var runde og sorte, spuidsen var aflang og som bagover bøjet. De dukkede ud af kødet og stak frem. I hans højre side var et rødt sår, som var den gennemboret med et spyd og derfra flød ofte hans hellige blod ned, så det vædede hans tunika og bukser.

Frans af Assisis liv, fortalt af Bonaventura, 1262, 13.kap. 3