 |
| Giottos fresken af den hellige Clara (fra kristendom.dk) |
Den hellige Clara står i dag i nogen grad i skyggen af den hellige Frans, selvom de levede meget forskellige liv og ikke altid var helt enige. Claras liv blev på mange måder begrænset af det faktum, at hun var kvinde. Dengang kunne mænd rejse og prædike, men det kunne kvinder bestemt ikke. Hvor Frans levede et liv på landevejen, måtte Clara leve et liv lukket inde i et kloster sammen med sine medsøstre. Hvorvidt Clara gerne ville have levet et liv som Franses må stå hen i det uvisse. Det må hendes bidrag til eftertiden til gengæld ikke.
Man har først i den moderne tid fået øjnene op for Claras egne skrifter. Nogle af dem, troede man, var gået tabt, men en blanding af held og solid forskning har gjort, at vi nu igen kan læses tekster fra Claras egen hånd. Clara står bestemt ikke i skyggen af den hellige Frans. Hun har en forfinet og enkel forståelse af sammenhængen mellem fattigdommen og kærlighed, som jeg synes er meget smuk.
På Claras og Franses tid var prædiken og ordet meget vigtigt. Med dominikanerne og franciskanerne kom Guds ord ud af klosteret og kirken og ud i det samfund, hvor almindelige mennesker levede og boede. Men som i Lukasevangeliets kapitel 10, hvor Jesus er på besøg hos Martha og Maria, så er Clara den Maria, der vælger at sætte sig ved Jesu fødder og lytte. For at kunne lytte gjorde Clara sig fattig, således at hun kunne fyldes af Guds rigdom. For jo mere hjertet er fattigt og uden begær, jo rigere bliver vi i relationen og kærligheden til den levende Gud - og jo rigere vi bliver i ånden, des fattigere er vi!
I det postmoderne samfund er dette måske mere sandt end nogensinde før. Materiel rigdom sløver vores forhold til den levende Gud og blokker for den Jesus, som er vejen, sandheden og livet. Jeg tror, at Clara i dag ville sige til os, at vi i højere grad skulle sætte os ved Jesu fødder og lytte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar