To nye hellige paver

Den salige franciskanertertiar og pave Johannes XXIII

Fredag den 5. juli 2013 blev det bekendtgjort, at pave Frans agter at helligkåre pave Johannes XXIII og pave Johannes Paul II. Med hensyn til pave Johannes Paul II er endnu et mirakel på pavens forbøn blevet anerkendt, og det skulle bane vejen for en snarlig helligkåring. Med pave Johannes XXIII er det anderledes. Her er intet nyt mirakel, men alligevel vil paven helligkåre ham, hvilket er usædvanligt, men helt efter reglerne.

For snart 20 år siden var jeg så heldig at møde og tale med pave Johannes Paul II. Det var en stor oplevelse, som jeg ikke glemmer. Han spurgte mig om, hvordan den katolske kirke havde det i Norden, og jeg svarede efter bedste evne. Allerede dengang talte vi unge om ham som en stor personlighed og en stor pave - Pave Johannes Paul den Store kaldte vi ham i spøg. Da han døde i 2005 gik der ikke mange timer før de første skilte med teksten "santo subito" (hurtig helgenkåring) kunne ses på Peterspladsen, og siden er det gået stærkt med nu 2 anerkendte mirakler på hans forbøn - vist nok begge mirakuløse helbredelser af den ellers uhelbredelige Parkinsons syge, som paven vist nok selv led af.

Nu skal den mand, som jeg talte med dengang, altså helligkåres. Det havde jeg det umiddelbart lidt svært med. Indtil i dag betragtede jeg nok en helgen, som en person, der først og fremmest levede for år tilbage i en fjern virkelighed, som lå langt fra min egen. En samtale i dag med en trofast bloglæser ændrede dog dette radikalt. Jeg havde det indtil i dag med disse pavers helligkåring, som jeg havde det, da Moder Theresa blev helligkåret: det er gået for hurtigt. Den hellige Moder Theresa var knap nok begravet, før hun blev helligkåret. Afstanden mellem menneske og helgen blev pludselig meget kort, syntes jeg. Tænk nu engang, hvis paven som barn havde tævet en jævnaldrende kammerat, og denne kammerat så skulle opleve hans helligkåring. Ellers hvis Moder Theresa i et svagt øjeblik havde truffet et skidt valg, der havde fået alvorlige konsekvenser for nogle mennesker, og disse så efterfølgende skulle oplevede hendes helligkåring. Ja, hvad nu hvis...

Og så var det, at en trofast bloglæser gjorde mig opmærksom på en pointe ved disse hurtige helligkåringer, som jeg slet ikke har haft blik for. Måske er pointen en helt anden. Jeg har slet ikke haft blik for, at denne lille afstand mellem menneske og helgen måske er selve pointen. Nemlig at det i min samtid og i min virkelighed er muligt at leve helt efter Guds vilje. En helgen er ikke kun en person i en fjern virkelighed. Der er også helgener i virkeligheden lige nu - i min samtid - måske endda omkring mig. Det minder den hellige Moder Theresa og de snart hellige paver Johannes XXIII og Johannes Paul II os om.

Og så var pave Johannes XXIII endda fransiskanertertiar...