Pavens besøg på øen Lampedusa

Kort over Italien (fra lewebpedagogique.com)

Mandag den 8. juli 2013 besøgte pave Frans den lille italienske ø Lampedusa, der ligger tæt på Tunesien og Libyen i Afrika. Øen er de seneste år blevet bestormet med flygtninge, der søger en ny og bedre fremtid i Europa. Rejsen til øen er dog lang og farefuld og alt for ofte sker der ulykker, hvor menneskeliv går tabt. Efter endnu et alvorligt skibsforlis, besøgte paven øen for at gøre opmærksom på problemet, og for at takke de mange frivillige, der forsøger at gøre ventetiden for flygtningene på Lampedusa tålelig.

Pavens prædiken ved messen denne mandag er rigtig god. Hele teksten på engelsk kan læses på vatikanets hjemmeside her. I prædiken sender paven bl.a. hilsner til de mange muslimske flygtninge, der nu tager hul på fastemåneden Ramadan. Han lover disse, at kirken er med dem i deres søgen efter et bedre liv for dem selv og deres familier.

Efter de indledende hilsner tager paven fat på dagens prædiken:

"Adam, hvor er du?" Det er det første spørgsmål, som Gud stiller mennesket efter syndefaldet. "Adam, hvor er du?" Adam mistede sin retning, sin plads i skabelsen, fordi han troede, at han kunne være kraftfuld, være i stand til at kontrollere alt, til at være Gud. Harmonien gik tabt, mennesket begik en fejl, og denne fejl opstår igen og igen i relationen med andre mennesker. "Den anden" er ikke længere en bror eller søster til at blive elsket, men blot en person, der forstyrrer mit liv og min komfort. Gud stiller et andet spørgsmål: "Kain, hvor er din bror?" Den illusion af at være stærk, af at være så stor som Gud, af at være Gud selv, fører til en hel serie af fejl, en kæde af død, selv til spild af en brors blod!Guds to spørgsmåls ekko hører vi i dag så kraftigt som nogensinde! Hvor mange af os, inklusive mig selv, har ikke mistet vores retning, vi er ikke længere opmærksomme på den verden, vi lever i, vi er ligeglade, vi beskytter ikke, hvad Gud skabte for alle mennesker, og vi ender med ikke selv at omsorg for hinanden! Og når menneskeheden som helhed mister sin retning, resulterer det i tragedier som dem, vi har været vidne til."Hvor er din bror?" Hans blod råber til mig, siger Herren. Dette er ikke et spørgsmål rettet til andre, det er et spørgsmål rettet til mig, til dig, til hver af os. Disse vore brødre og søstre forsøgte at flygte fra vanskelige situationer for at finde sindsro og fred. De ledte efter et bedre sted for dem selv og deres familier, men i stedet fandt de døden. Alt for ofte må sådanne mennesker ikke finde forståelse, ikke finde accept, ikke finde solidaritet. Og deres råb stiger op til Gud! Endnu engang vil jeg takke jer, beboere i Lampedusa, for jeres solidaritet. Jeg har for nylig lyttet til en beretning fra en af ​​disse vore brødre. Før han ankom her, var han og de andre prisgivet menneskehandlere, mennesker, der udnytter andres fattigdom, mennesker, der lever af andres elendighed. Disse mennesker har lidt meget! Nogle af dem klarede aldrig at nå så lang som hertil."

Senere i prædiken vender paven tilbage til temaet med Guds to spørgsmål til mennesket:"Adam, hvor er du?" "Hvor er din bror?" Det er de to spørgsmål, som Gud stiller ved begyndelsen af ​​menneskets historie, og som han også stiller hver mand og kvinde i vor egen tid, og som han stiller os. Men jeg vil gerne have os til at stille et tredje spørgsmål: "Har nogen af ​​os græd på grund af denne situation eller andre lignende situationer?" Har nogen af ​​os sørget over tabet af disse vore brødre og søstre? Har nogen af ​​os grædt for disse personer, der var på båden? For de unge mødre med deres babyer? For disse mænd, der var på udkig efter et middel til at støtte deres familier? Vi er et samfund, der har glemt, hvordan man græder, hvordan man viser medfølelse - "lider med" andre: globaliseringens ligegyldighed har frataget os evnen til at græde! ... Lad os bede Herren om nåde til at græde over vores ligegyldighed, at græde over grusomheden i vores verden, i vores egne hjerter, og alle dem, der i anonymitet gør sociale og økonomiske beslutninger, der åbner døren til tragiske situationer som denne. "Har nogen grædt?" Har nogen grædt for dem i vores verden?Herre, i denne liturgi beder vi om tilgivelse for vores ligegyldighed over for så mange af vores brødre og søstre. Fader, vi beder om forladelse for dem, der er selvtilfredse og lukkede og som bekvemmeligt har skærmet deres hjerter, og vi beder dig om tilgivelse for dem, der ved deres beslutninger på det globale plan har skabt situationer, der fører til disse tragedier. Tilgiv os, Herre!Også i dag, Herre, vi høre dig spørge: "Adam, hvor er du?", "Hvor er din brors blod?"