torsdag den 28. marts 2013

En bøn af slumkvaterernes biskop Dom Helder Camara

Dom Helder Camara (fra forum-weltkirche.de)

Den lille brasilianske biskop af Recife i det nordøstlige Brasilien, var en af Sydamerikas helt store skikkelser i det tyvende århundrede. Som biskop forsvarede han de fattigste og de marginaliserede så indædt, at han hurtigt blev en torn i øjet på de brasilianske magthavere. Dom Helder Camara var fysisk set en meget lille mand, men hans betydning i samtiden var enorm.

Dom Helder Camara blev så stor en trussel for de politiske magthavere, at det i mange år var forbudt at nævne hans navn offentligt. Ingen medier måtte omtale ham. Det fortælles endda, at han omvendte en mand, der var blevet sendt til ham for at myrde ham. Selvom Dom Helder ikke selv blev myrdet blev nogle af hans tilhængere og hjælpere myrdet. Den 26. may 1969 blev en af biskoppens betroede hjælpere Fr. Enrique Pereira Neto dræbt i Recife.

Mange af Dom Helders Camaras bønner har sin egen opbygning og logik. De skal provokere os og flytte vores forestilling om Guds Rige. Her et godt eksempel:

Kom, Herre,
smil ikke og sig, at du allerede er med os.
Millioner kender dig ikke,
og til os, der gør,
hvad er så forskellen?
Hvad er meningen med dit nærvær,
hvis ikke vore liv ændrer sig?
Vær forskellen i vores liv.
Knus vores selvtilfredshed.
Gør Dit ord til vort livs formål.
Fjern stilheden i vores samvittighed.
Pres os ud i det ubehagelige.
For kun således opstår den anden fred,
Din fred

Ingen kommentarer:

Send en kommentar