En bøn af Ignatius af Loyola

Ignatius af Loyola (fra wikipedia.org)

Jeg har skrevet en hel del om Pave Frans i den seneste måneds tid - så meget at man måske kunne komme til den konklusion, at han var franciskaner, inden han blev pave. Det var han som bekendt ikke. Han var jesuit. Jeg er vokset op med jesuitterne og sankt-josephsøstrene, der vel kan kaldes jesuitternes kvindelige gren. Jeg holder meget af begge ordner og har gode venner begge steder. Derfor skal denne lille bøn af Jesuitternes grundlægger den hellige Ignatius af Loyola med.

Gud, min Gud
Da din kærlighed boblede over i skabelsen
Da tænkte du på mig.
Jeg er, fra kærlighed, af kærlighed, for kærlighed.
Gud, lad mit hjerte altid genkende, værne om og glædes ved din godhed i alt det skabte.
Led alt, hvad der er mig, mod din lovprisning.
Lær mig ærefrygt for enhver person, ja alle ting.
Fyld mig med energi i din tjeneste.
Min Gud måtte intet nogensinde skille mig fra din kærlighed.
Hverken sundhed eller sygdom, rigdom eller armod, ære eller foragt, et langt liv eller et kort liv.
Måtte jeg aldrig søge eller vælge at være andet end det Du har i sinde og ønsker for mig.

Amen

Dokumentarfilm om Frans af Assisi

På youtube.com kan man finde en udmærket dokumentarfilm om Frans af Assisi. Filmen varer 55 min og er på engelsk.

Se filmen via dette link:

www.youtube.com/watch?v=qq6CKyOxGKQ

Et lille citat at tygge på

Nikolai Berdyaev (fra wikipedia.org)

Jeg fandt forleden ved en tilfældighed følgende lille citat af den religiøse russiske filosof Nikolai Berdyaev (1878-1948):

Spørgsmålet om mit eget "daglige brød" er et verdsligt spørgsmål; men spørgsmålet om min næstes "daglige brød" er et åndeligt spørgsmål.

Jeg skulle lige tygge på den i nogle dage, men den er ganske sand, synes jeg.

Salme 23

I søndags fejrede vi den fjerde søndag efter påske. Denne dag læser man i Johannesevangeliet om den gode hyrde:

”Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd. Jeg og Faderen er ét.” (Joh 10,27-30)

Motivet med hyrden og fårene går igen mange steder i både det nye og det gamle testamente. De mange skriftsteder giver os et fint billede af hyrdens dagligdag. Det var først og fremmest hårdt arbejde. Tidligt om morgenen stod hyrden op og drev dyrene til de sparsomme steder, hvor de kunne græsse. Hyrden måtte også sørge for, at dyrene fik vand i løbet af dagen, ligesom han måtte beskytte dem dag og nat mod vilde dyr og dybe kløfter. Hyrden var ansvarlig for sin flok hele døgnet, og de gode hyrder blev værdsat, mens de dårlige hyrder blev fordømt. En hyrde måltes på hans evne til at vogte over sin flok og ikke miste et eneste får. I billedsproget om hyrden og fårene sammenstilles hyrden og kongen. Staven bliver kongens scepter, og hyrden bliver manden, der går i spidsen for sin flok. Gud er Israels konge.

En hyrde i vore dages Israel (fra unitasrejser.dk)

I salme 23 finder vi sammenstillingen af hyrden, kongen og Gud.

Samle 23

Salme af David.
Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
han lader mig ligge i grønne enge,
han leder mig til det stille vand.
Han giver mig kraft på ny,
han leder mig ad rette stier
for sit navns skyld.
Selv om jeg går i mørkets dal,
frygter jeg intet ondt,
for du er hos mig,
din stok og din stav er min trøst.

Du dækker bord for mig
for øjnene af mine fjender.
Du salver mit hoved med olie,
mit bæger er fyldt til overflod.

Godhed og troskab følger mig,
så længe jeg lever,
og jeg skal bo i Herrens hus
alle mine dage.

Vi er fåret, som den gode hyrde vogter over. Han fører os til de grønne enge så vi kan græsse, og han leder os til vandet, så vi kan drikke. Vi lider ingen nød. Han giver os kraft til at gå videre, og han leder os udenom farerne – også selvom vi vandre i en mørk og skummel dal med vilde dyr og dybe sprækker. Vi frygter intet ondt for den gode hyrde er hos os.

Fra ørkenens beduiner kender man det ubrydelige gæstevenskab. Den vært, der har modtaget en gæst, beværtet og salvet ham som var han en konge, han beskytter sin gæst mod alle farer. Præcis som hos beduinerne dækker Herren bord for os, så vi intet har at frygte.I ørkenen har beduinernes venskab været forskellen på liv og død. 

Vi har intet at frygte for godhed og troskab følger os, så længe vi lever. ”og jeg skal bo i Herrens hus alle mine dage.” I Templets tid kunne man søge tilflugt i Templet (jf. Herrens hus). Her kunne man ikke røres, da stedet var helligt. Vi har altså altid et sted at søge tilflugt, når vi er i nød.

Som så mange andre af salmerne, har salme 23 formentlig også været tilknyttet tempeltjenesten, og mon ikke evangelisten Johannes har haft salme 23 i øje, da han skrev sine vers om den gode hyrde. Han har måske også tænkt på Es. 40,11 eller Ez 34,11-30 eller Zak. 11,4. Slå selv efter...

Noget om at finde sig selv

Helix Nebula, der populært kaldes Guds øje (fra nasa.gov)

Eksisterer Gud? Fra tid til anden støder man på den endeløse debat om Guds eksistens. Findes Gud? Kan man bevise Guds eksistens? Mange har gennem tiden forsøgt at bevise Guds eksistens eller bevise, at Guds ikke eksistere - de fleste med svigtende held og dygtighed. At skulle bevise Guds eksistens virker da også næsten lige så absurd, som forsøg på at skulle modbevise Guds eksistens. Flere bøger og hjemmesider er helliget formålet at bevise eller modbevise, at der findes en Gud. Englænderen Stephen D. Unwin, der er doktor i teoretisk fysik, har f.eks. regnet på sandsynlighedens for Guds eksistens. Han fandt ved brug af bayesiansk statistik frem til, at sandsynligheden for, at Gud eksisterer, er 67%. Tallet siger dog absolut ingenting, da Guds eksistens vel først og fremmest er et personligt anliggende. Et af de mere morsomme svar på spørgsmålet faldt ved en konference på Århus Universitet for et års tid siden. Her gav lektor i filosofi ved København Universitet Klemens Kappel følgende svar på spørgmålet om Guds eksistens: "Det er ikke et særligt vigtigt spørgsmål for moderne, ikke-troende mennesker” Det er da ærlig snak. Gud er ikke vigtig, hvis man ikke tror på ham.

Alt for ofte ligger der et helt forkert udgangspunkt som grundlag for diskussionen om Guds eksistens, nemlig det grundlag at religion og naturvidenskab er hinandens modsætninger - sikke en omgang ævl. Hvor mange gange har man ikke læst eller hørt: "Jeg tror ikke på Gud! Jeg tror på videnskaben og forskningen". Personligt tror jeg så absolut på begge dele, og når jeg bliver spurgt, svarer jeg, at tro og videnskab ikke er sammenlignelige størrelser, men indbyrdes afhængige størrelser. Den ene kan faktisk dårligt klare sig uden den anden, mener jeg. Både naturvidenskaben og religionen har alt for mange gange troet, at de hver især havde svaret på alt - med katastrofale følger.

Et andet tvivlsomt udgangspunkt er menneskets søgen efter mening. Når jeg skriver, at denne søgen er tvivlsom, så er det tvivlsomme ikke søgningen efter mening, men den måde denne søgning alt for ofte kommer til udtryk på. I mange år har det være moderne for unge at realisere sig selv - at finde sig selv som om, at man rent faktisk var blevet væk. Mange rejser ud i verden eller afprøver grænser i håbet om, at man i Thailand eller i elastikspringet kan finde sig selv (igen) eller blive klogere på, hvem man er. Jeg tvivler på, at disse rejser og halsbrækkende manøvre fører til grundlæggende større indsigt i meningen med livet eller egen eksistens, men det er sikkert både sjovt og givende på mange andre områder. Jeg tror, at man skal gøre præcis det modsatte at trenden - finde sig selv i sig selv. Mange mennesker oplever i ungdommen eller senere i voksenlivet denne søgen efter meningen med tilværelsen. I stedet for at søge ude i verden eller i adrenalinkicket, så rådgiver jeg ofte disse mennesker til at lede efter den person, der søger at finde svaret på meningen. Hvilken del af mig forsøger af finde svaret? På denne måde bliver søgningen målrettet og ikke diffus, for jeg tror på, at min egen søgning efter mening i højere grad kan findes i min længsel end i Thailand eller i elastikspringet. 

På samme vis mener jeg, at spørgsmålet om Guds eksistens bør være. I stedet for at spørge om Gud virkelig eksisterer, så bør man spørge, om der er en Gud, der betyder noget i det liv, som man lever. Guds eksistens er mest interessant, hvis han spiller en rolle i det enkelte menneskes liv. Mange mennesker tror på, at der mere mellem himmel og jord - nærmere kan de ofte ikke komme det. Måske leder de de forkerte steder, tænker jeg altid. Jeg får lyst til at spørge dem: "Hvis der er mere mellem himmel og jord, spiller det så en rolle i dit liv? Og hvilken rolle er det så?" Forholdet til Gud er baseret på dialog - så tal med ham - og lyt til hans svar. Det kræver øvelse og teknik at lære Gud og sig selv at kende. Gud er i os, men vi er ikke altid i os selv, for at bruge et augustinsk udtryk. Gud er indeni, men vi er alt for ofte udenpå. At finde sig selv i sig selv er øvelsen at komme derind, hvor længslen bor.

Bøn i tider med stor lidelse og nød

I føromtalte lille bog med Dietrich Bonhoeffers sidste breve og bønner, finder man denne lille bøn, som Bonhoeffer bad i tider med stor nød. Bonhoeffer, der var bandlyst i Nazityskland, boede i 1930erne i USA, men vente frivilligt tilbage til Tyskland for at bekæmpe Hitlers styre. Han blev arresteret i 1943 og henrettet kort før kapitulationen i foråret 1945.


Herre, min Gud
Stor er den elendighed, der er overgået mig
Mine bekymringer overvælder mig,
og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.
Min Gud, vær nådig mod mig  og hjælp mig.
Giv mig styrke til at bære de byrder, der tilkommer mig
og lad ikke frygten overvinde mig.
Du er en kærlig far, vogt over mine kære.

Barmhjertige Gud, tilgiv alle de synder
jeg har begået mod dig og mod mine medmennesker.
Din nåde er mit håb,
og jeg lægger mit liv i dine hænder,
Gør med mig det, som er bedst for dig og for mig.
Om det så er at leve eller at dø, så er jeg hos dig,
og du er hos mig, Gud.
Herre, jeg venter på din frelse
og på livet i dit rige.

Amen.

Pavens 8 rådgivere

Kardinalerne Francisco Javier Errazuriz Ossa, Sean Patrick O’Malley, Laurent Monswengo Pasinya
Oscar Andrés Maradiaga Rodríguez, Reinhard Marx
George Pell, Giuseppe Bertello og Oswald Gracias

Den 13. april 2013 havde Pave Frans været pave i en måned. Han benyttede dagen til at udsende en pressemeddelelse, hvoraf det fremgik, at han havde sammensat en gruppe af betroede kardinaler og stillet dem to opgave: Først og fremmest skal gruppen hjælpe paven med at lede den katolske kirke. Som sådan er det ikke noget nyt, at paven har betroede rådgivere, men signalværdien i at offentliggøre deres navne og officielt at sætte  dem sammen i en gruppe er skelsættende. Gruppens anden opgave er mere specifik: De skal hjælpe paven med en meget tiltrængt reform af kurien.

Gruppen består af 8 kardinaler, der alle er eller har været ledende figurer i deres kontinentale bispekonferencer.

Kardinal Oscar Andres Rodriguez Maradiaga, S.D.B. på 70 år, der er ærkebiskop i Tegucigapla i Honduras er gruppens koordinator. Han besøgte kirkedagene i Danmark for nogle år siden og nogle vil måske huske ham derfra. Han har flere gange blandet sig i politik i sit hjemland, men er ellers kendt som en stærk patoral biskop med en god portion humor.
Kardinal Laurent Monswengo Pasinya på 73 år er ærkebiskop af Kinshasha i Den Demokratiske Republik Congo. Han repræsenterer de afrikanske bispedømmer i gruppen.
Kardinal Oswald Gracias på 68 år er ærkebiskop af Bombay i Indien. Han er præsident for den asiatiske bispekonference og han repræsenterer de asiatiske bispedømmer i gruppen.
Kardinal Reinhard Marx på 69 år er ærkebiskop af München und Freising i Tyskland. Han repræsenterer de europæiske bespedømmer i gruppen.
Kardinal Francisco Javier Errazuriz Ossa på 79 år er ærkebiskop emeritus af Santiago de Chile i Chile. Han repræsenterer de latinamerikanske bispedønmmer i gruppen.
Kardinal Sean Patrick O'Malley OFM.Cap. på 66 år er ærkebiskop af Boston. Han repræsenterer de nordmarikanske bispedømmer i gruppen.
Kardinal George Pell på 71 år er ærkebiskop af Sydney i Australien. Han repræsenterer de oceaniske bispedømmer.
Kardinal Guiseppe Bertello på 70 år er en italiensk født diplomat, der har gjort karriere i kurien. Han er blandt kandidaterne til at blive ny statssekretær, når den nyværende på et tidspunkt skal udskiftes. 
Som sekretær for gruppen har paven valgt biskop Marcello Semeraco fra bispedømmet Albano i Italien. 

Gruppen mødes for første gang i begyndelsen af oktober, og det er endnu for tidligt at spå om, hvor stor deres indflydelse bliver. Der kan dog næppe herske nogen tvivl om, at udnævnelsen af gruppen markerer et opgør med de traditionelle arbejdsgange i Vatikanet. Paven vil ikke længere kun lade sig rådgive af kardinaler med erfaring fra diplomatiet, men også af kardinaler med stor pastoral erfaring.

Fra pavens tid som ærkebiskop af Buenos Aires ved vi, at han holder af at omgive sig med rådgivere, der siger deres mening. Han bryder sig ikke om rådgivere, der fortæller ham, hvad han ønsker at høre - han vil derimod gerne hører så mange synspunkter i en given dag som muligt. Han synes nu at have valgt sig en gruppe af rådgivere, der har gode muligheder for at leve op til dette.

En lille ordleg

I denne weekend har jeg været så heldig at få lov til at deltage i en firmelsesfest. Firmanden har jeg kendt fra han var helt spæd, og nu er han blevet så stor - fantastisk. Firmandens morfar holdt en kort, men meget sigende tale. Alle fik udleveret en lille seddel, hvorpå ovenstående ord stod - GODISNOWHERE.

Hvordan læser du ordenen? Selv læste jeg GOD IS NOWHERE, og tænkte, at det da var en udfordrende replik til en firmelse. Gud er ingen steder! Men der kan også stå noget andet. Man kan også læse det som: GOD IS NOW HERE - Gud er nu, her! På denne måde bliver firmelsen, påsken og troen så smukt rammet ind. Hvad læser du?

Portræt af den hellige Frans

St. Frans af Assisi
(fra wikipedia.org)

På Louvre i Paris kan man finde denne smukke ikon af den hellige Frans af Assisi. Ikonen er malet i perioden 1235-1240 i regionen Lazio i Italien. Kunstneren er ukendt. Nogle kunsthistorikere mener, at ikonen er malet til krypten under katedralen i Anagni, der netop blev udsmykket i disse år. Om kunstneren nogensinde mødte Frans i live, vides ikke, men han ligner meget godt de andre tidlige afbildninger af Frans.

På ikonen ser man tydeligt Franses stigmata i hænder, fødder og i siden.

Aftenbøn af Dietrich Bonhoeffer

I den føromtalte lille bog om Dietrich Bonhoeffer finder man følgende lille aftenbøn. Den er også skrevet under fængselsopholdet:

Herre, min Gud
Jeg takker dig for,
at du har bragt denne dag til ophør.
Jeg takker dig for,
at du har skænket mig fred i krop og sjæl.
Din hånd hviler over mig,
den beskytter og skærmer mig.
Tilgiv min ringe tro,
og alt det dårlige, som jeg denne dag har gjort.
og hjælp mig til at tilgive dem,
der gjorde mig ondt.

Skænk mig en stille nats søvn i din beskyttende varetægt,
og forsvar mig mod alle mørkets fristelser.
I dine hænder lægger jeg mine kære,
og alle, der nu hviler i dette hus.
Herre, min Gud,
dit hellige navn være priset.

Amen.