Kirken fejrer i dag den hellige Antonius af Padua. Han er en af de helt centrale franciskanske helgener.

Læs mere om ham her: http://vejenmedfrans.blogspot.dk/2011/12/antonius-af-padua-ofm.html

David kommer sig

Et stort øjeblik. David er vågnet og holder far i hånden (eget foto)

Pinsen varslede i mere end en forstand Helligåndens komme. David kommer sig og har ikke haft nogen tilbagefald endnu. Læger og sygeplejersker er meget tilfredse med hans udvikling, og vi kan nu begynde at skimte enden på opholdet på intensiv-afdelingen. Går alt vel bliver vi overført til det børnekardiologiske sengeafsnit inden næste weekend.

En stor og hjertelig tak til alle jer, der har støttet os, bedt for os og fulgt med - det har betydet utroligt meget. Vi er meget taknemmelige.  


Herre Jesus Kristus, den levende Guds Søn,
efter Faderens vilje og ved Helligåndens medvirken
har du ved din død skænket verden livet.
Frels mig ved dette dit hellige Legeme og Blod
fra alle mine synder og fra alt, hvad der er ondt.
Lad mig altid holde fast ved dine bud
og aldrig skilles fra dig.
(en bøn præsten beder under messen lige inden kommunionen)

Operation og intensiv

David på intensiv (eget foto)

Onsdag den 23. maj 2012 blev David opereret i hjertet. Han fik lappet sit hul i hjertet (VSD) og fik lavet en side-to-side operation på aorta. Det var en meget lang dag for familien, men den endte lykkeligvis godt. David ligger nu på intensiv og kommer sig langsomt.

Vandringen til Emmaus

I Sankt Josephsøstrenes kapitelsal i klosteret på Strandvejen nord for København hænger et vidunderligt billede, som jeg desværre ikke kan gengive her. Billedet er en moderne version af en af mine absolutte favorit fortællinger fra Biblen - Vandringen til Emmaus fra sidste kapitel af Lukasevangeliet.  Fortællingen rejser et spørgsmål og en udfordring: genkender du Kristus? og hvor?

De to disciple genkender Kristus. Her i et maleri af Caravaggio (fra wikipedia.com)

Vandringen til Emmaus

Men samme dag var to af disciplene på vej til en landsby, som ligger tres stadier fra Jerusalem og hedder Emmaus; de talte med hinanden om alt det, som var sket. Og det skete, mens de gik og talte sammen og drøftede det indbyrdes, kom Jesus selv og slog følge med dem. Men deres øjne holdtes til, så de ikke genkendte ham. Han spurgte dem: »Hvad er det, I går og drøfter med hinanden?« De standsede og så bedrøvede ud, og den ene af dem, Kleofas hed han, svarede: »Er du den eneste tilrejsende i Jerusalem, der ikke ved, hvad der er sket i byen i disse dage?« »Hvad da?« spurgte han. De svarede: »Det med Jesus fra Nazaret, som var en profet, mægtig i gerning og ord over for Gud og hele folket – hvordan vore ypperstepræster og rådsherrer har udleveret ham til dødsstraf og korsfæstet ham. Og vi havde håbet, at det var ham, der skulle forløse Israel. Men til alt dette kommer, at det i dag er tredje dag, siden det skete. Og nu har nogle af kvinderne iblandt os forfærdet os; de var tidligt i morges ude ved graven, men fandt ikke hans legeme og kom tilbage og fortalte, at de i et syn havde set engle, som sagde, at han lever. Nogle af dem, der er sammen med os, gik så ud til graven og fandt det sådan, som kvinderne havde sagt, men ham selv så de ikke.«

Da sagde han til dem: »I uforstandige, så tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt. Skulle Kristus ikke lide dette og gå ind til sin herlighed?« Og han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne.

De var næsten fremme ved den landsby, de var på vej til, og Jesus lod, som om han ville gå videre. Men de holdt ham tilbage og sagde: »Bliv hos os! Det er snart aften, og dagen er allerede gået på hæld.« Så gik han med ind for at blive hos dem. Og mens han sad til bords sammen med dem, tog han brødet, velsignede og brød det og gav dem det. Da åbnedes deres øjne, og de genkendte ham; men så blev han usynlig for dem. De sagde til hinanden: »Brændte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os?«

Og de brød op med det samme og vendte tilbage til Jerusalem, hvor de fandt de elleve og alle de andre forsamlet, som sagde: »Herren er virkelig opstået, og han er set af Simon.« Selv fortalte de, hvad der var sket på vejen, og hvordan de havde genkendt ham, da han brød brødet.

Dato for operation

David er nu en måned gammel. Han har fået indlagt en sonde i næsen, så vi kan supplere hans indtag af mad. Han har ikke kræfter til selv at spise sig mæt. Han tager nu på i vægt, så han kan være godt klædt på til operationen. David skal opereres på onsdag den 23. maj 2012. Han skal have lavet hullet i hjertet (VSD) og sin forsnævring på aorta.
Det har været skønt at have ham hjemme i nogle uger, og det bliver svært at vende sig til at være indlagt på hospitalet igen. Så tænker vi på alle jer, der tænker og beder for os - og så går det hele lidt nemmere. Tak for alle tanker og forbønner. Bliv ved lidt endnu!

"Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi virkeligt er det!" (1. Johs. 3;1)

Ventetid

David i sin søsters sikre favn (eget foto)

Vi venter. Venter på at David bliver dårligere. Venter på dagen hvor han skal opereres. Vi er hjemme og nyder en stille normaliseret dagligdag. Nyder at være en familie og nyder lille Davids nærvær. Han er endnu forbavsende frisk, så det gælder om at nyde hvert eneste øjeblik. Vi ved samtidig alle sammen, at det er en stakket frist. Der kan gå få uger, inden han skal opereres med efterfølgende langvarig indlæggelse på børneintensiv. Vi venter, håber og ber.




Salme 23
Salme af David.

Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
han lader mig ligge i grønne enge,
han leder mig til det stille vand.

Han giver mig kraft på ny,
han leder mig ad rette stier
for sit navns skyld.
 
Selv om jeg går i mørkets dal,
frygter jeg intet ondt,
for du er hos mig,
din stok og din stav er min trøst.

Du dækker bord for mig
for øjnene af mine fjender.
Du salver mit hoved med olie,
mit bæger er fyldt til overflod.

Godhed og troskab følger mig,
så længe jeg lever,
og jeg skal bo i Herrens hus
alle mine dage.

Operation

David med sit dåbskors (eget foto)

Min lille søn David er blev døbt på hospitalet. Om en uges tid venter en stor hjerteoperation, hvor de vil forsøge operativt at udbedre hans situation. Mor og barn er indlagt på hospitalet, mens jeg passer børnene herhjemme. Derfor kommer denne blog nok til at ligge stille et stykke tid.





Jeg har altid Herren for øje,
han er ved min højre side, og jeg vakler ikke.
Derfor glæder mit hjerte sig, og min sjæl jubler,
ja, mit legeme skal bo i tryghed.
For du vil ikke prisgive mig til dødsriget,
din fromme vil du ikke lade se graven.
Du lærer mig livets vej,
du mætter mig med glæde for dit ansigt,
du har altid herlige ting i din højre hånd.
(slutningen af salme 16)

Tak

Jeg er i dag blevet far for fjerde gang. Denne gang til David, der er født med hjertefejl - derfor de mange slanger.

Jødisk aftenbøn

Skilt på døren til et børneværelse (eget foto)

Lovet være du, Herre, vor Gud, verdens konge,
som lader søvnens bånd falde over mine øjne
og slumren på mine øjenlåg.
Måtte det være din vilje, Herre, min Gud og mine fædres Gud,
at lade mig lægge mig i fred og atter lade mig stå op i fred,
at ikke mine tanker og onde drømme og syndige lyster
må volde mig uro,
men at mit leje må være uplettet for dig.
Tænd du atter mine øjnes lys, at jeg ej skal synke i dødens søvn.
Lovet være du, Herre, som oplyser hele verden med sin herlighed.

(fra den jødiske bønnebog "Tephilath Israel")

Kristus-salme 1

 
Gud, mit liv har jeg lagt frem for dig
du har ladet mine tårer komme frem for dit åsyn

Alle mine fjender har udpønset ondt imod mig,
og de har lagt råd op sammen.

De gør mig ondt for godt,
gengælder mine kærlighed med had.

I stedet for at elske mig bagtaler de mig,
men jeg bad fortsat:

Min hellige Fader, himmelens og jordens konge,
gå ikke bort fra mig,
for trængslen er nær,
og ingen er der, som hjælper.

Lad mine fjender vende om
hver dag, jeg påkalder dig;
Se, jeg ved, at du er min Gud.

Mine venner og mine nærmeste
har truet mig og rejst sig imod mig,
de, som stod mig nær, har holdt sig borte.

Du har fjernet mine frænder fra mig,
de afskyede mig,
jeg er forrådt og kan ikke undslippe.

Hellige Fader, hold ikke din hjælp tilbage,
min Gud, il mig til hjælp.

Kom mig til hjælp,
Herre, min frelses Gud.

Ære være Faderen og Sønnen,
og Helligånden

Som det var i begyndelsen, så nu og altid
og i al evighed. Amen.


De femten Kristus-salmer, der er sammensat af Frans selv, er en del af det såkaldte "Herrens Lidelses Officium". I dette Oficium fejrer Frans ikke bare Herrens lidelse, men hele frelsesmysteriet med inkarnation, lidelse og død, opstandelse, himmelfart og genkomst.