mandag den 27. februar 2012

Salmernes Bog - Salme 90

Fra Angelicos billede af dommedag fra ca. 1430 (fra wikipedia.com)


Bøn af gudsmanden Moses.

Herre, du har været vor bolig
i slægt efter slægt.
Før bjergene fødtes,
før jorden og verden blev til,
fra evighed til evighed er du Gud.

Du lader mennesket vende tilbage til støvet,
du siger: »Vend tilbage, I mennesker!«

Tusind år er i dine øjne
som dagen i går, der er forbi,
som en nattevagt.

Du skyller dem bort, de sover ind,
de er som græsset, der gror om morgenen;
om morgenen blomstrer det og gror,
om aftenen er det vissent og tørt.

Vi går til i din vrede,
vi forfærdes ved din harme.
Du har stillet vore synder for dine øjne,
vore skjulte overtrædelser i dit ansigts lys.

Alle vore dage svinder hen i din vrede,
vi henlever vore år under suk.
Vore leveår kan være halvfjerds,
eller firs, hvis kræfterne slår til,
men al deres stolthed er elendighed og ulykke;
hastigt går det, så flyver vi bort.

Hvem kender styrken i din vrede
og i din harme, så han kan frygte dig?
Lær os at holde tal på vore dage,
så vi får visdom i hjertet.

Vend tilbage, Herre! Hvor længe bliver du borte?
Vis medlidenhed med dine tjenere!
Mæt os om morgenen med din godhed,
så vi kan juble og glæde os hele vort liv.
Glæd os lige så længe, som du har ydmyget os,
de år, vi oplevede ulykke.

Lad dine tjenere få dit værk at se,
lad deres børn se din pragt!
Herren, vor Guds herlighed komme over os!
Styrk vore hænders værk for os,
ja, styrk vore hænders værk!

lørdag den 25. februar 2012

To slags fredsmøder

Den hellige Frans foran Sultanen malet af
Fra Angelico i 1428-29 (fra wikipedia.com)


For 800 år siden gik Frans af Assisi rundt og ønskede "Pax et Bonum" - fred og alt godt. Sådan lærte han også brødrene, at de skulle hilse alle, som de mødte på deres vej. Frans elskede freden. Som ung havde han været ridder, været i krig og været taget til fange. Han kendte til krigens gru og rædsel, og han havde tidligt i sit liv indset, at kun fredens vej fører til Gud. Man skal tænke på, at Frans levede på korstogenes tid. Krig i Guds navn var ikke bare almindeligt, det var absolut accepteret, at man kunne slå ihjel i Guds navn. Sådan tænker vi heldigvis ikke mere.

Frans lærte sine brødre at være absolut ikke-voldelige. Når de prædikede skulle ordenes kraft stå alene. Frans sendte sine brødre ud i verden. Både til de kristne lande og til de muslimske lande. Frans selv rejste også ud for at prædike evangeliet. Nogle af brødrene led martyrdøden, men Frans selv kom levende tilbage efter at have fået foretræde for sultanen selv. Frans kom til sultanen som en fredsfyrste til et fredsmøde.

I 1986 inviterede Pave Johannes Paul II de åndelige ledere for verdens store religioner til et stort fredsmøde. Han ville gerne diskutere fred og fordragelighed med dem. Helt naturligt valgte han, at dette møde skulle foregå i fredens by - Assisi. Siden dengang har Paven hvert år inviteret til fredsmøde. I 2011 kunne man så fejre 25 års jubilæum for fredsmøderne.

torsdag den 23. februar 2012

Nordahl Grieg: "Til Ungdommen"

Nordahl Griegs digt ”Til ungdommen” er et af de digte, der har formet mig. Nordahl Grieg var mig bekendt ikke specielt religiøs, men hans digte for forfatterskab rummer mange af de værdier, som jeg selv vægter højt – på trods af at han levede i en helt anden tid, end jeg gør. Grieg taler f.eks. om troen på livet og menneskets værd som vejen til fred, om mennesket som et ædelt væsen og om det løfte, som vi skal give til hinanden: at passe godt på jorden, skønheden og varmen på samme måde, som vi ville passe på et lille barn. Jeg tror, at Frans og Nordahl kunne have været fine venner.

Nordahl Griegs liv var præget af verdenskrigene og af opgøret med de totalitære tanker. Digtet ”Til Ungdommen” er skrevet i 1936, og det rummer næsten et forvarsel til den store menneskelige katastrofe, som den anden verdenskrig bliver. En krig, der kommer til at koste Nordahl Grieg livet, da han i december 1943 bliver skudt ned i en bombemaskine over Berlin. Jeg har aldrig helt forstået, hvordan en mand, der elsker freden, kan dø i en bombemaskine, men som jeg før skrev, så levede han i en anden tid, end jeg gør.

Den norske forfatter Nordahl Grieg fotograferet
under 2. verdenskrig (fra wikipedia.com)

Til ungdommen

Kringsat af fjender,
gå ind i din tid!
Under en blodig storm -
vi dig til strid!
Måske du spørger i angst,
udækket, åben:
hvad skal jeg kæmpe med
hvad er mit våben?

Her er dit værn mod vold,
her er dit sværd:
troen på livet vort,
menneskets værd.
For al vor fremtids skyld,
søg det og dyrk det,
dø om du må – men:
øg det og styrk det!

Stadig går granaternes
glidende bånd
Stands deres drift mod død
stands dem med ånd!
Krig er foragt for liv.
Fred er å skabe.
Kast dine kræfter ind:
døden skal tabe!

Elsk og berig med drøm
alt stort som var!
Gå mod det ukendte
fravrist det svar.
Ubyggede kraftværker,
ukendte stjerner.
Skab dem, med skånet livs
dristige hjerner!

Ædelt er mennesket,
jorden er rig!
Findes her nød og sult
skyldes det svig.
Knus det! I livets navn
skal uret falde.
Solskin og brød og ånd
ejes av alle.

Da synker våbnene
magtesløst ned!
Skaber vi menneskeværd
skaber vi fred.
Den som med højre arm
bærer en byrde,
dyr og umistelig,
kan ikke myrde.

Dette er løftet vort
fra bror til bror:
vi vil være gode mod
menneskenes jord.
Vi vil tage vare på
skønheden, varmen
som om vi bar et barn
varsomt på armen!

mandag den 20. februar 2012

Portrættet fra Greccio



Portrættet fra Greccio (fra sanfrancisco.asu.edu)

I Sankt Francescos Kapel i franciskanerklostret i Greccio i regionen Lazio i Italien, finder man et meget specielt portræt af Frans. Hverken årtal for udførelsen eller kunstnerens navn er kendt, men portrættet siges at være samtidigt med Frans. Man ser tydeligt sårmærkerne i hænderne, og man ser også Frans tørre øjnene med en klud. Portrættet viser altså Frans i et af hans sidste leveår, hvor han både var plaget af sårmærkerne og af en slem øjensygdom, der næsten gjorde ham blind. På en indskription kan man læse: "Virkeligt portræt af den serafiske patriark Sankt Frans af Assisi, bestilt af den fromme romerske kvinder Giacoma de Settesoli, da patriarken stadigvæk var i live." Nogle forskere betvivler, at portrættet er samtidigt med Frans. De mener at det er malet nogle år efter hans død.

Greccio var stedet, hvor Frans besluttede at fejre julen på en ny måde. Han førte ganske enkelt en ægte okse og et ægte æsel til alteret og tog dermed de første spæde skridt til traditionen med brugen af julekrybber, som vi stadigvæk kender i dag.

søndag den 19. februar 2012

Skabelsen af Maja Lisa Engelhardt - 7


Skabelsens syvende dag af Maja Lisa Engelhardt, 2010
(www.kristeligt-dagblad.dk)

Syvende dag
Således fuldendtes himmelen og jorden med al deres hær. På den syvende dag fuldendte Gud det værk, han havde udført, og han hvilede på den syvende dag efter det værk, han havde udført.

fredag den 17. februar 2012

Skabelsen af Maja Lisa Engelhardt - 6


Skabelsens sjette dag af Maja Lisa Engelhardt, 2010
(www.kristeligt-dagblad.dk)

Sjette dag
Og Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.

onsdag den 15. februar 2012

Skabelsen af Maja Lisa Engelhardt - 5


Skabelsens femte dag af Maja Lisa Engelhardt, 2010
(www.kristeligt-dagblad.dk)

Femte dag
Derpå sagde Gud: "Vandet vrimle med en vrimmel af levende væsner, og fugle flyve over jorden oppe under himmelhvælvingen"! Og således skete det.
Og Gud velsignede dem og sagde: "Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld vandet i havene, og fuglene blive mangfoldige på jorden"!

mandag den 13. februar 2012

Skabelsen af Maja Lisa Engelhardt - 4


Skabelsens fjerde dag af Maja Lisa Engelhardt, 2010
(www.kristeligt-dagblad.dk)
  
Fjerde dag
Derpå sagde Gud: "Der komme lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat, og de skal være til tegn og til fastsættelse af højtider, dage og år, og tjene som lys på himmelhvælvingen til at lyse på jorden"!. Og således skete det.

lørdag den 11. februar 2012

Skabelsen af Maja Lisa Engelhardt - 3


Skabelsens tredje dag af Maja Lisa Engelhardt, 2010
(www.kristeligt-dagblad.dk)

Tredje dag
Derpå sagde Gud: "Vandet under himmelen samle sig på et sted, så det faste land kommer til syne"! Og således skete det. Derpå sagde Gud: "Jorden lade fremspire grønne urter, der bære frø, og frugttræer, der bære frugt med kerne, på jorden"! Og således skete det.

torsdag den 9. februar 2012

Skabelsen af Maja Lisa Engelhardt - 2


Skabelsens anden dag af Maja Lisa Engelhardt, 2010
(www.kristeligt-dagblad.dk)

Anden dag
Derpå sagde Gud: "Der blive en hvælving midt i vandene til at skille vandene ad"!
Og således skete det: Gud gjorde hvælvingen og skilte vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen; og Gud kaldte hvælvingen himmel. Og det blev aften, og det blev morgen, anden dag.