 |
| (eget fotografi) |
Min venner og bekendte,
som ved, at jeg er på vej ind i den franciskanske sekularorden,
spørger mig, hvad det er for noget. "Skal du nu til at være
fattig?", spørger de. Eller: "Man kan da ikke gå i
kloster og være gift, kan man?".
Den Franciskanske
Sekularorden er en gren på det franciskanske træ, der står i den
store skov, som er den katolske verdenskirke. Det franciskanske træ
er stort og har mange grene. Hovedstammen deler sig i tre store
grene, der fylder det meste af træets krone ud. I den første gren
er mindrebrødrene, konventualerne og kapucinerne. I den anden gren
er klarisserne. I den tredje gren er den tredje regelbundne orden med
en brødreorden og mange søsterordener, den franciskanske
sekularorden og mange andre grene af den franciskanske ordensfamilie.
Derudover finder faktisk også lutheranske franciskanere og
anglikanske franciskanerne, ligesom der findes franciskansk
inspirerede ordener, der ikke tilhører noget bestemt kirkesamfund.
Den Franciskanske
Sekularorden er grundlagt af Frans af Assisi himself. Mens
Frans levede kom mange til ham for at leve et liv med Gud inspireret
af Frans. Der kom både præster, unge ugifte mænd og jomfruer og så
en række gifte mænd og kvinder. Præsterne og de ugifte mænd kunne
optages i hans egen orden. De ugifte kvinder kunne optages i den
Hellige Claras orden, men de gifte mænd og kvinder kunne ikke
optages i hverken første eller anden orden. Derfor lavede den
hellige Frans en tredje orden. En orden til de mænd og kvinder, der
ikke kunne blive brødre eller søstre i første eller anden orden.
En orden til de mennesker, der i Franses ånd ville leve fra livet
til evangeliet og fra evangeliet til livet.
Medlemskab af Den
Franciskanske Sekularorden sker på baggrund af et kald. Det er ikke
en forening eller klub, som man kan melde sig ind og ud af. Når man
bliver kaldet til et liv i OFS, så afprøver man sit kald igennem en
oplærings- og undervisningsperiode, der måske ender i en
proffesaflæggelse, der gælder for resten af livet. Da OFS ikke er
en klosterorden aflægger medlemmerne ikke de tre klosterløfter om
fattigdom, kyskhed og lydighed, ligesom ordenens medlemmer heller
ikke bærer ordensdragt. Derimod lover man af følge ordens regler,
der i sin første udgave blev skrevet af Frans i år 1221. Man
forpligter sig til at efterstræbe fuldkommen næstekærlighed og til
at leve Jesu Kristi evangelium i overensstemmelse med den
spiritualitet, som hører den franciskanske ordensfamilie til.
Som medlem af ordenen
bliver man en del af 800 år gammel tradition. Man bliver både
forpustet og ydmyg, når man kigger tilbage på de mennesker, hvis
skuldre man står på. Der er en hel række af helgener og
saligkårende, og næsten endeløse skare af almindelige mennesker,
der er i stilhed har arbejdet målrettet for at gøre verden til et
bedre sted. Man bliver en del af et meget stort fællesskab, der i
dag tælles i hundredetusinder og over hele historien tælles i
millioner. Man blivier også del af et lille fællesskab. Alle
sekularfranciskanere er organiseret i små fællesskaber, kaldet
fraterniteter, der mødes jævnligt for at bede, studere og samtale.
Frans skriver i sin regel
af 1223: ”Dette er levereglen at rette sig efter vor Herres Jesu
Kristi evangelium og følge i hans fodspor.”
