mandag den 20. februar 2012

Portrættet fra Greccio



Portrættet fra Greccio (fra sanfrancisco.asu.edu)

I Sankt Francescos Kapel i franciskanerklostret i Greccio i regionen Lazio i Italien, finder man et meget specielt portræt af Frans. Hverken årtal for udførelsen eller kunstnerens navn er kendt, men portrættet siges at være samtidigt med Frans. Man ser tydeligt sårmærkerne i hænderne, og man ser også Frans tørre øjnene med en klud. Portrættet viser altså Frans i et af hans sidste leveår, hvor han både var plaget af sårmærkerne og af en slem øjensygdom, der næsten gjorde ham blind. På en indskription kan man læse: "Virkeligt portræt af den serafiske patriark Sankt Frans af Assisi, bestilt af den fromme romerske kvinder Giacoma de Settesoli, da patriarken stadigvæk var i live." Nogle forskere betvivler, at portrættet er samtidigt med Frans. De mener at det er malet nogle år efter hans død.

Greccio var stedet, hvor Frans besluttede at fejre julen på en ny måde. Han førte ganske enkelt en ægte okse og et ægte æsel til alteret og tog dermed de første spæde skridt til traditionen med brugen af julekrybber, som vi stadigvæk kender i dag.

søndag den 19. februar 2012

Skabelsen af Maja Lisa Engelhardt - 7


Skabelsens syvende dag af Maja Lisa Engelhardt, 2010
(www.kristeligt-dagblad.dk)

Syvende dag
Således fuldendtes himmelen og jorden med al deres hær. På den syvende dag fuldendte Gud det værk, han havde udført, og han hvilede på den syvende dag efter det værk, han havde udført.

fredag den 17. februar 2012

Skabelsen af Maja Lisa Engelhardt - 6


Skabelsens sjette dag af Maja Lisa Engelhardt, 2010
(www.kristeligt-dagblad.dk)

Sjette dag
Og Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.

onsdag den 15. februar 2012

Skabelsen af Maja Lisa Engelhardt - 5


Skabelsens femte dag af Maja Lisa Engelhardt, 2010
(www.kristeligt-dagblad.dk)

Femte dag
Derpå sagde Gud: "Vandet vrimle med en vrimmel af levende væsner, og fugle flyve over jorden oppe under himmelhvælvingen"! Og således skete det.
Og Gud velsignede dem og sagde: "Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld vandet i havene, og fuglene blive mangfoldige på jorden"!

mandag den 13. februar 2012

Skabelsen af Maja Lisa Engelhardt - 4


Skabelsens fjerde dag af Maja Lisa Engelhardt, 2010
(www.kristeligt-dagblad.dk)
  
Fjerde dag
Derpå sagde Gud: "Der komme lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat, og de skal være til tegn og til fastsættelse af højtider, dage og år, og tjene som lys på himmelhvælvingen til at lyse på jorden"!. Og således skete det.

lørdag den 11. februar 2012

Skabelsen af Maja Lisa Engelhardt - 3


Skabelsens tredje dag af Maja Lisa Engelhardt, 2010
(www.kristeligt-dagblad.dk)

Tredje dag
Derpå sagde Gud: "Vandet under himmelen samle sig på et sted, så det faste land kommer til syne"! Og således skete det. Derpå sagde Gud: "Jorden lade fremspire grønne urter, der bære frø, og frugttræer, der bære frugt med kerne, på jorden"! Og således skete det.

torsdag den 9. februar 2012

Skabelsen af Maja Lisa Engelhardt - 2


Skabelsens anden dag af Maja Lisa Engelhardt, 2010
(www.kristeligt-dagblad.dk)

Anden dag
Derpå sagde Gud: "Der blive en hvælving midt i vandene til at skille vandene ad"!
Og således skete det: Gud gjorde hvælvingen og skilte vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen; og Gud kaldte hvælvingen himmel. Og det blev aften, og det blev morgen, anden dag.

tirsdag den 7. februar 2012

Skabelsen af Maja Lisa Engelhardt - 1

I juni 2010 indviede den stedlige sognepræst Jesper Fich syv store glasmosaikker udført af kunstneren Maja Lisa Engelhardt i den katolske Sankt Mariæ Kirke på Frederiksberg ved København. De syv glasmosaikker fremstiller skabelsen syv dage i kunstnerens fortolkning. Glasmosaikkerne er vidunderlige og rummer mange nivauer og dybder. Når sommersolens lys spiller hen over glasmosaikkerne en varm sommerdag, fremstår farverne dybe og varme, mens solens genskin i den hvide sne får nogle nye nuancer frem om vinteren.

Frans var ikke den første, der priste skabelse og evnede at takke Gud for denne. Men han var nok atypisk for sin tid og i hvert fald atypisk i sin udtryksform. Franses betingelsesløse lovprisning er mig en kilde til forundring og eksempel til efterfølgelse hver eneste dag. Jeg tænker, at Frans ville have synes godt om Maja Lisa Engelhardts tolknijng af skabelsen. Bedøm selv:


Skabelsens første dag af Maja Lisa Engelhardt, 2010
(www.kristeligt-dagblad.dk)

Første dag
I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden. Og jorden var øde og tom, og der var mørke over verdensdybet. Men Guds Ånd svævede over vandene. Og Gud sagde: "Der blive lys"! Og der blev lys.


lørdag den 4. februar 2012

Et liv i billeder af Giotto - 24

Paven kommer til Asissi og helgenkårer Frans


Giottos fireoftyvende billede fra Franses liv (fra Wikipedia.com)

Bonaventuras legende fortæller:
Pven, kirken hyrde, kendte Franciscus' hellighed og havde fået den bekræftet som fuldt troværdig, ikke alene på grund de mirakler han hørte om efter den helliges død, men også ud fra det, han havde set med egne øjne og berørt med sine hænder. Derfor tvivlede han på ingen måde på, at Gud havde herliggjort Franciscus i himlen og for at handle i kristi ånd, hvis stedfortræder han var, besluttede han efter fromme overvejelser at gøre ham berømt på jorden, som var al æresbevis mere end værdig. For overalt på joden at skabe fuld vished om den helliges forherligelse, lod han de kardinaler, som stod mindst velvillige overfor hans anliggende, undersøge de ham bekendte mirakler, som var beskrevet og bevidnet ved pålidelige vidner. Efter at de omhyggeligt havde undersøgt samtlige vidnesbyrd og givet dem deres godkendelse besluttede Paven, i samråd med sine medbrødre og alle prælater, som på det tidspunkt var i kurien, at helgenkåre Franciscus. Han kom personligt til Assisi i år 1228 efter Herrens menneskevordelse, søndag den 16. juli og indskrev vor hellige fader i fortegnelsen over helgener, under store højtideligheder, som det føre for vidt at beskrive.
Frans af Assisis liv, fortalt af Bonaventura, 1262, 15.kap. 7

onsdag den 1. februar 2012

Den Franciskanske Sekularorden (OFS)


(eget fotografi)

Min venner og bekendte, som ved, at jeg er på vej ind i den franciskanske sekularorden, spørger mig, hvad det er for noget. "Skal du nu til at være fattig?", spørger de. Eller: "Man kan da ikke gå i kloster og være gift, kan man?".

Den Franciskanske Sekularorden er en gren på det franciskanske træ, der står i den store skov, som er den katolske verdenskirke. Det franciskanske træ er stort og har mange grene. Hovedstammen deler sig i tre store grene, der fylder det meste af træets krone ud. I den første gren er mindrebrødrene, konventualerne og kapucinerne. I den anden gren er klarisserne. I den tredje gren er den tredje regelbundne orden med en brødreorden og mange søsterordener, den franciskanske sekularorden og mange andre grene af den franciskanske ordensfamilie. Derudover finder faktisk også lutheranske franciskanere og anglikanske franciskanerne, ligesom der findes franciskansk inspirerede ordener, der ikke tilhører noget bestemt kirkesamfund.

Den Franciskanske Sekularorden er grundlagt af Frans af Assisi himself. Mens Frans levede kom mange til ham for at leve et liv med Gud inspireret af Frans. Der kom både præster, unge ugifte mænd og jomfruer og så en række gifte mænd og kvinder. Præsterne og de ugifte mænd kunne optages i hans egen orden. De ugifte kvinder kunne optages i den Hellige Claras orden, men de gifte mænd og kvinder kunne ikke optages i hverken første eller anden orden. Derfor lavede den hellige Frans en tredje orden. En orden til de mænd og kvinder, der ikke kunne blive brødre eller søstre i første eller anden orden. En orden til de mennesker, der i Franses ånd ville leve fra livet til evangeliet og fra evangeliet til livet.

Medlemskab af Den Franciskanske Sekularorden sker på baggrund af et kald. Det er ikke en forening eller klub, som man kan melde sig ind og ud af. Når man bliver kaldet til et liv i OFS, så afprøver man sit kald igennem en oplærings- og undervisningsperiode, der måske ender i en proffesaflæggelse, der gælder for resten af livet. Da OFS ikke er en klosterorden aflægger medlemmerne ikke de tre klosterløfter om fattigdom, kyskhed og lydighed, ligesom ordenens medlemmer heller ikke bærer ordensdragt. Derimod lover man af følge ordens regler, der i sin første udgave blev skrevet af Frans i år 1221. Man forpligter sig til at efterstræbe fuldkommen næstekærlighed og til at leve Jesu Kristi evangelium i overensstemmelse med den spiritualitet, som hører den franciskanske ordensfamilie til.

Som medlem af ordenen bliver man en del af 800 år gammel tradition. Man bliver både forpustet og ydmyg, når man kigger tilbage på de mennesker, hvis skuldre man står på. Der er en hel række af helgener og saligkårende, og næsten endeløse skare af almindelige mennesker, der er i stilhed har arbejdet målrettet for at gøre verden til et bedre sted. Man bliver en del af et meget stort fællesskab, der i dag tælles i hundredetusinder og over hele historien tælles i millioner. Man blivier også del af et lille fællesskab. Alle sekularfranciskanere er organiseret i små fællesskaber, kaldet fraterniteter, der mødes jævnligt for at bede, studere og samtale.

Frans skriver i sin regel af 1223: ”Dette er levereglen at rette sig efter vor Herres Jesu Kristi evangelium og følge i hans fodspor.”